Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
dog saa illuforisk, at det er umuligt for den Dannede at forholde
sig naiv til den; men i dette hans Sig-Forholden til Possen lig-
ger for en stor Deel Moerskaben, som han da selv maa vove,
medens han forgjeves til Høire og Venstre eller i Bladene vil
søge en Garanti for, at han virkelig har moret sig. For den Dan-
nede derimod, der tillige har Ugeneerthed nok til at turde more
sig ganske folo, Selvtillid nok til at vide med sig selv, uden at be-
raadføre sig med noget andet Menneskes Viden, om han har
moret sig eller ikke, for ham vil maaskee Poser have en ganske
egen Betydning, idet den snart ved det Abstraktes Rummelighed,
snart ved Anbringelsen af en haandgribelig Virkelighed vil berøre
hans egen Stemning forskjellig. Kun vil han naturligviis ikke
bringe nogen Stemning fix og færdig med sig, for at lade Alt
virke i Forhold til den, men han vil have perfectioneret sig i
Stemning og holde sig selv i den Tilstand, hvor der ikke er en
eneste tilstede, men en Mulighed af alle.
J Königstädter Theatret bliver Possen given, og i mine
Tanker fortræffeligt Min Mening er naturligviis aldeles indi-
viduel, jeg paanøder Jngen min, og frabeder mig al Nøden.
For at en Posse skal kunne opføres med fuldkommen Succes,
maa det spillende Personale være sammensat paa en egen Maade.
Det maa eie 2, høist 3 aldeles afgjorte Talenter eller rettere
productive Genier. Disse maae være Lunets Børn, berusede
i Latter, Humorens Dandsere, der, om de end til andre Tider,
ja selv Øieblikket iforveien, ere aldeles som andre Mennesker,
i samme Nu som de høre Regisfeurens Klokke blive forvandlede,
idet de liig den ædle arabiske Hest begynde at stønne og puste,
medens deres udspilede Næseborer vidne om den Aandens Fny-
sen, der er i dem, fordi de ville frem, ville tumle sig i Vildhed.
De ere ikke saa meget reflekterende Kunstnere, der have studeret
Latteren, som de ere Lyrikere, der selv styrte sig ned i Latterens
Afgrund og nu lade dens vulkanske Magt kaste dem ind paa Sce-
nen. De have derfor ikke saa meget beregnet hvad de ville gjøre,
men de lade Øieblikket og Latterens Naturkraft raade for Alt.
De have Mod til at vove hvad den Enkelte kun fordrister fig til,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
