Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
han saae og see! det var saa skjønt, at han strax vendte tilbage.
J mit Hjem turde jeg regne temmelig sikker paa at finde Alt
færdigt til Gjentagelsen. Jeg har altid havt stor Mistillid til
alle Omvæltninger, ja det gaaer saa vidt, at jeg af den Grund
endog hader al mulig Reengjorem og fremfor Alt den huslige
Sædenaf· Jeg havde da efterladt de strængeste Jnstruxer, for
at see mine conservative Principer opretholdte ogsaa i min
Fraværelse Dog hvad skeer. Mintro Tjener var af en anden
Mening. Han regnede paa, at naar han ganske kort efter min
Afreise begyndte denne Rystelse, skulde den vel være ophørt
til min Hjemkomst, og han vel nok være Manden for at bringe
Alt paa det punktligste i Orden. Jeg kommer, jeg ringer paa
min Dør, min Tjener aabner. Det var et betydningsfuldt Øie-
blik. Min Tjener blev bleeg som et Liig, gjennem den halvaabne
Dør til Værelserne saae jeg det Forfærdelige: der var vendt
op og ned paa Alt. Jeg forstenede. J sin Befippelse vidste han
ikke, hvad han skulde gjøre, hans onde Samvittighed slog ham
og — han slog Døren i igjen for mig. Dette var for meget, min
Nød havde naaet sit Høieste, mine Principer segnede, jeg maatte
befrygte det værste, at blive ligesom Commerceraad Grøn-
meyer behandlet som et Gjenfærd. Jeg indsaae, at der ingen
Gjentagelse er til, og min tidligere Betragtning af Livet havde
seiret.
Hvor følte jeg mig beskæmmet, at jeg, der havde været
saa rask paa det mod hiint unge Menneske, nu var bragt ligesaa
vidt, ja det syntes mig som var jeg selv hiint unge Menneske,
som var mine store Ord, hvilke jeg nu for ingen Priis vilde
gjentage, kun en Drøm, af hvilken jeg vaagnede for at lade
Livet ustandseligt og troløst tage Alt igjen, hvad det gav,
uden at give en Gjentagelse. Og er det ikke saaledes, jo ældre
man bliver, jo mere og mere bedragerisk viser Livet sig; jo klo-
gere man bliver, jo flere Maader man lærer at hjælpe sig paa,
desto galere kommer man fra det, desto mere lider man! Et
lille Barn kan slet ikke hjælpe sig selv, og kommer altid godt fra
det. Jeg erindrer engang paa Gaden at have seet en Barne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
