Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
d. 19. September.
Min tause Medvider!
Joh! Jobl O! Job! Sagde Du virkelig ikke Andet end
disse skjønne Ord: Herren gav, Herren tog, Herrens Navn være
lovet? Sagde Du ikke mere? Vedblev Du i al Din Nød blot at
gjentage dem? Hvorfor taug Du i 7 Dage og Nætter, hvad
foregik der da i Din Sjæl? Da hele Tilværelsen styrtede sammen
over Dig og laae som Potteskaar omkring Dig, havde Du da strax
den overmenneskelige Fatning, havde Du strax Kjærlighedens
Fortolkning, Tillidens og Troens Frimodighed? Er Din Dør
ogsaa lukket for den Sørgende, kan han hos Dig ikke vente anden
Lindring, end hvad verdslig Viisdom kummerligt tilbyder,
ved at forelæse en Paragraph om Livets Fuldkommenhed?
Veed Du intet Mere at sige, tør Du intet Mere sige end hvad
de beskikkede Trøstere ordknap tilmaale den Enkelte, hvad de be-
skikkede Trøstere som stive Ceremonimestere foreskrive den Enkelte,
at det i Nødens Stund er passende, at sige Herren gav, Herren
tog, Herrens Navn være lovet, hverken mere eller mindre,
ligesom man siger prosit til den, der nyser! Nei, Du der i Din
Velmagts Dage var den Undertryktes Sværd, og Oldingens
Kjæp og den Nedbgiedes Stav, Du sveg ikke Menneskene, da
Alt brast — da blev Du den Lidendes Mund, og den Sønder-
knustes Raab, og den Ængstedes Skrig, og en Lindring for alle
dem, der forstummede i Qvaler, et trofast Vidne om al den Nød
og Sønderrivelse, der kan boe i et Hjerte, en usvigelig Talsmand,
der vovede at klage ,,i Sjælens Bitterhed« og at stride med Gud-
Hvorfor skjuler man dette? Vee den! der opæder Enker og Fa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
