- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
293

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Min kjære Læser! Du vil ntt forstaae, at Interessen dreier
sig om det unge Meuneske, medens jeg er en forsvindende
Person, ligesom en Varselkone i Forholdet til Barnet, hun føder.
Og saaledes er det ogsaa; thi jeg har ligesom født ham, og fører
derfor som den Ældre Ordet. Min Personlighed er en
Bevidstheds-Forudsætning, der maa til netop for at tvinge ham ud,
hvorimod min Personlighed aldrig vil kunne komme derhen,
hvor han kommer hen, thi den Oprindelighed, i hvilken han
træder frem, er det andet Moment. Han har derfor lige fra
Begyndelsen af været i gode Hænder, om jeg end ofte har maattet
drille ham, for at han selv kunde komme tilsyne. Ved første
Øiekast saae jeg, han var Digter, om ikke paa andet saa derpaa,
at en Begivenhed, der, hvis den var hændt et trivielt Menneske,
var bleven i god Ro og Mag til ingen Ting, for ham svulmede
op til en Verdensbegivenhed.

Skjønt jeg nu ofte fører Ordet, saa vil Du dog, min kjære
Læser (thi Du forstaaer Dig paa de inderlige sjælelige Tilstande
øg Rørelser, og derfor er det, jeg kalder Dig „kjær“), saa vil Du
dog overalt læse om ham. Du vil da forstaae Overgangenes
Forskjellighed, og om Du eud af og til, naar Stemningens
Styrtebad kommer pludselig over Dig, bliver lidt uuderlig
derved, vil Du dog bag efter see, hvorledes Alt er forskjelligt
modificeret, det Ene i Forhold til det Andet, samt, at den enkelte
Stemning er temmelig correct, hvilket er en Hovedsag, da det
Lyriske her er saa vigtigt. Du vil maaskee en enkelt Gang lade
Dig distrahere af en tilsyneladende ørkesløs Vittighed eller
af en indolent Trods, men bag efter vil Du maaskee forsone
Dig dermed.

                                                Din hengivne

                                        Constantin Constantius.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free