- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Tredie Bind /
Forord

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forord.

skjøndt denne lille Bog (fom derfor blev kalden »Taler« ikke Prædikener,
fordi dens Forfatter ikke har Myndighed til at prædike; ,,opbyggelige Taler«
ikke Taler til Opbhggelse, fordi den Talende ingenlunde fordrer at være
Lærer), godt veed med mig selv, hvad dens Forfatter veed endnu bedre, at
den er en Ubetydelighed, som, idet den vover sig ud, let kunde blive ned-
traadt eller omkomme i den store Verden, eller blive opfnappet af en Rov-
fugl og aldrig naae sin Bestemmelse, saa lukkede jeg dog i Afskedens Øieblik
trostig min Dør uden Frygt, uden nogen ængstelig Sindets Bevægelse. Lille,
som den er, fmutter den vel igjennem, da den skjotter sig selv og gaaer sin
Gang og passer sit Ærinde og kjender sin gaadefulde Vei —— til den finder
hiin Enkelte, som jeg med Glæde og Taknemmelighed kalder min Læser —
til den finder, hvad den søger-, hiint velvillige Menneske, der læser høit for
sig selv, hvad jeg skriver i Stilhed, der med sin Stemme løser Skrifttegnenes
Fortryllelse, med fin Røst kalder frem, hvad de stumme Bogftaver vel lige-
fom have paa Munden, men ikke formaae at udsige uden megen Møie, stam-
mende og afbrudt, i sin Stemning frelser de fangne Tanker, der længes efter
Befrielse — hiint velvillige Menneske, som jeg med Glæde og Taknemme-—
lighed kalder min Tilflugt, der ved at gjøre Mit til Sit gjør meer for mig
end jeg gjør for ham. Og fandt den ham ikke, eller ikke saaledes, min Glæde
bliver dog: at udsende den; thi »ligesom en Køling af Snee paa en Høstdag
er et trofast Sendebud for den, som ham sender; han vederqvæget sin Herres
Sjæl.« (Ordsp. 25, 13.)

S. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:44:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/3/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free