Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
tede Alt med sin Glemsel —- der levede Apostelen Paulus, en
ubetydelig Mand, i eensomt Fængsel, stille og tilbagetrukken,
ikke overgiven til Glemsel; thi der var Jngen i den uhyre Stad,
der vidste eller bekymrede sig om hans Tilværelse Men medens
Alt uden om ham foer hen i Forfængelighed, hurtigere end en
Skygge, stod den Overbeviisning fast for ham, at den Lære,
han bekjendte, skulde seire over den ganske Verden — over den
ganske Verden, som han nu var afsondret fra, og det eneste
Menneske, han saae, var den Stridsmand, der bevogtede ham.
Naar et Menneske, der lider skyldig, bærer sin Straf med Taal-
modighed, da har han ingen Roes deraf, men hvis han lider
uskyldig med Taalmodighed, da haver han Roes. Dette er skjønt
at betænke, elskeligt at høre, godt at bekjende; men det er tungt
at gjøre det. Dog Den, i hvis Hjerte der er Gudsfrygt og From-
hed, han skal ved Guds Hjælp beskikke sin Sjæl til Ydmyghed,
til den atter bliver glad i Gud og stille i Herren; da skal han frelse
sig i Taalmodighed, om det end var saare tungt, at hans For-
ventning forsvandt som en Drøm, at han, der vilde vinde den
ganske Verden, selv endte med at være Fange, at han end ikke
laae under i Strid, men hentæredes som en Skuffelse. Hvis
der var Nogen, der havde sat sin Lid til ham, og haabet paa
ham, da skal han mindes dem, og hans Sjæl ikke blive ukjendt
med den smertelige Bekymring, om de ogsaa ville forlade ham,
fra sit Fængsel skal han maaskee skrive til dem: ,,forlader mig
ikke nu, da jeg er forladt af Alle, bevarer Eders Tillid til mig
som fordum, glemmer mig ikke nu, da jeg er glemt af Alle."
Maaskee skulde han bevæge deres Hjerter, maaskee skulde en
Enkelt komme til ham, og hvis det tillodes, besøge den fangne
Mand, sørge med ham, trøste ham og opbygges ved ham. Det
· er skjønt at tale derom, Tanken alene bevæger vist ethvert bedre
kenneskes Hjerte. Dog Paulus var en Apostel. Om end be-
drøvet var han dog altid glad; om end fattig gjorde han altid
Mange rige; om han end Jntet havde, besad han dog Alt. Fra
sit Fangenskab skriver han til den fjerne Menighed: ,,derfor
beder jeg, at J ikke forsage over mine Trængsler, som jeg lider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
