Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
med Forsagelse af Alt. Havde Paulus da noget Vidnesbyrd?
Ja! han havde ethvert menneskeligt Vidnesbyrd mod sig, og dertil
havde han endnu den Bekymring, at Menigheden skulde forsage,
eller hvad værre var, forarges paa ham; thi Forargelsen ligger
vel aldrig nærmere end, naar Sandhed nedkues, naar Uskyld
lider, naar Uretfærdighed er tryg med sin Seier, naar Vold har
Fremgang, naar Vankundighed end ikke behøver at bruge Magt
mod det Gode, men sorgløs og ubekymret forbliver uvidende om,
at det er til. Men forsager Paulus forladt af Vidnesbyrdet?
Ingenlunde Da han intet andet Vidnesbyrd havde at beraabe
sig paa, da beraaber han sig paa sine Trængsler. Er dette ikke
som en Undergjerning? Hvis Paulus ellers ikke havde beviist
krafteligen, at han havde Underets Magt, er det ikke et Beviis?
At forvandle Trængsler til et Vidnesbyrd for Lærens Sandhed,
at forvandle Skjendsel til en Ære for sig og for den troende Me-
nighed; at forvandle den tabte Sag til en Æressag, der har
Vidnesbyrdets hele begeistrende Magt,· er det ikke som at bringe
den Halte til at gaae, og gjøre den Stumme talende!
Hvad gav Paulus Magt hertil? Han havde selv et Vidnes-
byrd; han var ingen tvivlende Mand, der dog i sit Inderste til-
bagekaldte de stærke Tanker. Et Vidnesbyrd havde han høiere
end Alt i Verden, et Vidnesbyrd, der vidnede stærkere, jo mere
Verden gik ham imod. Var han da en svag Mand? Nei han
var mægtig Var han vaklende? Nei han var befaestetz thi
han var mægtigen bekræftet ved Guds Aand i det indvortes
Menneske.
Hvad da Apostelen selv var, hvad hele hans Liv fører Beviset
for, det ønsker han hver Enkelt i Menigheden. Om end hine Tiders
Vilkaar var et andet, om end Kampen og Striden gjorde det nød-
vendigere, men ogsaa maaskee vanskeligere, at vinde denne Be-
kræftelse i det indvortes Menneske, det bliver dog til alle Tider
og under alle Omstændigheder det ene Forngdne for et Menneske,
at frelse sin Sjæl i denne indvortes Bekræftelse; thi ethvert Men-
neske, til enhver Tid, har jo dog sin Strid og sin Anfægtelse,
sin Nød, sin Eensomhed, i hvilken han fristes, sin Angst og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
