Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
kelse, om Veir og Vind veed han at dømme. Derfor siger han:
,,idag eller imorgen vil jeg gaae til den eller den Stad og blive
der eet Aar og kjøbslaae og vinde.« Naar han dyrker sin Jord
med Forstand, da regner han, at den vil bringe ham mange Fold.
Hans Øie forlyster sig ved Synet af den rige Afgrøde, ved hvad
han maaskee selv tankeløst kaldte den velsignede Frugt. Han
bygger hurtigt sine Lader større; thi det er ham let at forudsee,
at de gamle ikke rumme denne Overflod. Da er han tryg og
glad, priser Tilværelsen, da lægger han sig til at sove; men da
hedder det: i Nat vil jeg kræve Din Sjæl as Dig. —— Hans Sjæl
af ham, er det ikke for meget forlangt, mon han skulde forstaae
« det? Der er jo ikke Tale om den rige Asgrøde, eller om de nyligen
opførte Lader, men om hvad han maaskee havde glemt over
alt dette — at han har en Sjæl — Men Den, der blot med noget
Alvor betragter Livet, han seer jo dog let, at han ikke saaledes er
Herre, at han ikke tillige er Tjener, at Mennesket ikke blot derved
er forskjelligt fra Dyret, at han er forstandigere end dette.
Kun den, der feigt flygter enhver dybere Forklaring, den, der
ikke har Mod til at paatage sig Herrens Ansvar ved at underkaste
sig Tjenerens Forpligtelse, ikke Ydmyghed til at ville lyde for at
lære at herske og bestandig kun at ville herske forsaavidt han selv
lyder — kun han udfylder Tiden med idelige Overveielser, der
dog ikke føre ham videre, men snarere tjene som en Adspredelse, i
hvilken hans Sjæl, hans Evne til at fatte og til at ville, forsvinder
som en Damp og udslukkes som en Lite. Hvor sørgelig er ikke
cn saadan Selvsortærelse, hvor langt er ikke en Saadan fra ved
sit Liv at vidne om, i sit Liv at udtrykke Menneskets ophøiede
Bestemmelse, at være Guds Medarbeider·
Ved enhver dybere Besindelse, der gjør ham ældre end Øie-
blikket og lader ham gribe det Evige, forvisser Mennesket sig om,
at han har et virkeligt Forhold til en Verden, og at altsaa dette
Forhold ikke kan være en blot Viden om denne Verden og om sig
selv som en Deel af den, da en saadan Viden intet Forhold er,
netop fordi han selv i denne Viden er ligegyldig mod denne Ver-
den, og denne Verden ligegyldig ved hans Viden om den. Først
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
