Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
have næret store Forventninger. Da klage de over Verden, at
den er Elendighedens Land; over Tiden, at den er ond Møie og
spildt Uleilighed, der ikke fører Mennesket sit Ønskes Maal nær-
mere, men fjerner ham mere og mere ; over Menneskene, at de
ere troløse, eller dog dorske, lunkne, selvkjærligez over sig selv,
paa samme Maade som over andre Ting i Livet, at de ikke be-
fandtes at være hvad de engang syntes sig selv at være; over den
hele Tingenes Orden her paa Jorden, at alt det forfængelige og
udvortes Væsen har Fremgang, at al den Gjerning krones,
hvis Kraft er Ordgyden, den Følelse prises, hvis Styrke er i
Talemaader, den Nød finder Deeltagelse, hvis Beviis ligger i
Skrigetz men at den redelige Stræben kun vinder Utak og Mis-
kjendelse, den stille, inderlige Følelse kun møder Misforstaaelse,
den dybe, eensomme Sorg kun finder Krænkelse. Sjelden høres
en alvorligere Røst, der formaner Enhver at tage mod Livets
Underviisning og at lade sig opdrage i Gjenvordighedens Skole,
en prøvet Tale, der med al Eftertryk spørger: skulde en Riig
frelses, skulde den Mægtige gaae ad den trange Vei, skulde den
Lykkelige fornegte sig selv, skulde den Lærde og Kloge annamme
den foragtede Sandhed. Dog denne Tale paaagtes ikke, men
Klagen vedbliver at lyde, at ikke blot den Enkelte har Modgang
i Livet, men at hele Livet kun er Modgang, og at denne gjør
hele Tilværelsen til en mørk Tale, hvilken Jngen kan forstaae. —
Men Medgang den er let at forstaae. Og dog — Job var en
gammel Mand og var bleven gammel i Gudsfrygt, han offrede
Brændoffer for ethvert af sine Børn, faa ofte de gik til Gjestebud
— ,,Men Medgang er let at forstaae« —— og dog kan end ikke den
Lykkelige selv forstaae den. Betragt ham den Lykkelige, hvem
Lykken gjorde sig en Glæde af at føie i Alt. Han arbeider ikke
og dog er han en Salomo i Herlighed, hans Liv er Dands, hans
Tanke beruset i Ønskers Drøm, og enhver Drøm bliver opfyldt,
han Øie mættes hurtigere end det attraaer, hans Hjerte skjuler
intet lønligt Ønske, hans Higen har ingen Grændse lært at kjende.
Men hvis Du vilde spørge ham: hvorfra kommer dog alt Dette, da
vilde han vel letsindigt svare: jeg veed det ikke selv. Dette Svar
S. Kierkegaard 111. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
