Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
vordigheder. Betragt ham! Han havde lært, at der er Nød til
i Livet, han havde i tunge Skjæbner tilstaaet sig selv, hvor svag
og afmcegtig dog et Menneske er ved sine egne Kræfter Dog
opgav han ikke Modetz han forsagede ikke, han vedblev at arbeide.
Om han opnaaede Noget dermed, om han gik frem eller tilbage,
om han bevægede sig eller han stod stille, det vidste han ikke;
thi der havde udbredt sig et Mørke omkring ham og det var som
en bestandig Nat. Dog anstrængede han sine sidste Kræfter See!
da gik Medgangens Sol atter op, belyste Alt, forklarede Alt, for-
vissede ham om, at han var kommen saare vidt, at det var vundet,
hvad han havde arbeidet for. Da udbrød han i sin Glæde: ,,saa-
ledes maatte det komme; thi et Menneskes Anstrængelse er ikke
en ufrugtbar og betydningsløs Møie.« Da havde han forskærtset
Alt og fik ingen Bekræftelse i det indvortes Menneske. Han havde
glemt Bekjendelsen i Nødens Time, glemt, at Opfyldelsen ikke
er sikkrere, fordi den er kommen, end den var, da han tilstod, at
han ikke ved egne Kræfter kunde regne paa at naae den. Mod-
gang havde han forstaaet, men Medgang kunde han ikke forstaae.
Da gik det indvortes Menneske ligesom ud i hans Sjæl Eller
hvis Retfærdigheden besøgte ham og affordrede ham en For-
klaring, mon den skulde nøies med hans Svar? Han havde bedre
kunnet forstaae Herren i Jldstøtten, der en enkelt Gang lystei
Natten, men da det blev Dag, kunde han ikke faae Øie paa Sky-
støtten. — Den derimod, i hvis Sjæl det indvortes Menneske
forkynder sig i hiin Bekymring, han vandt, da Glædens Dag
seirede over Mørket, en fuld Bekræftelse i det indvortes Menneske;
thi at tage Glæden uden denne Bekymring om Vidnesbyrdet,
det var jo at hengive sig i en Skuffelse. Men Vidnesbyrdet mod-
tog han med glad Taknemlighed, fordi det kom til den, hvem
det ikke fandt sovende. Og det indvortes Menneske tiltog Dag for
Dag i Velbehagelighed for Gud. Og naar da Herren engang
kaldte Tjeneren bort, da kjendte han Veien og forlod Alt, og
tog kun Vidnesbyrdene med sig, hvori han havde havt sin Salighed.
,,Men Medgang er saa let at forstaae,« og dog forstaaer ofte
· ei heller den Ulykkelige den, eller veed ret, hvad det er, hvorom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
