Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
nøiere paa ham, Du kjender ham neppe igjen siden den Tid, da
han gik saa glad, saa stærk, saa tillidsfuld ud i Livet. Hans Be-
stemmelse i Livet var ham saa tydelig og saa ønskelig, hans Tanke
kjendte hans Stræben, og hans Hjerte hang ved den, hans Kraft
arbeidede troligen ——— og Haabet forjcettede ham en lykkelig Op-
fyldelse. Thi der er et Haab, der er Himlens faderlige Gave til
Barnet, et Haab, der opvoxer med Barnet, et Haab, med hvilket
den Unge gaaer ud i Livet. Dette Haab indestaaer ham for Alt.
Hvo gav ham ogsaa« dette Haab uden Herren i Himlen; skulde
det da ikke være gyldigt i den vide Verden, i alle de Riger og
Lande, der tilhøre den himmelske Konge, som gav ham det! Dog
skete det ikke saaledes, og snart havde Gjenvordigheder fcavristet
den Stærkere eller sranarret den Svagere hans skjønne Haab.
Da forvirrede Alt sig for ham. Der var ingen Hersker mere i
Himlen, den vide Verden var en Tumleplads for Livets vilde
Larm, der var intet Øre, der samlede Forvirringen i Overeens-
stemmelse, ingen Haand, der greb styrende ind. Hvorledes end
et Menneske kunde trøste sig i Livet, Haabet, meente han, var
tabt, og Haabet blev tabt. Da blev hans Sjæl bekymret. Og
jo mere han stirrede ned i den Lovløshed, hvori Alt syntes at
opløse sig, jo mere Magt fik den over ham, til den ganske bedaarede
ham, hans Tanke svimlede, han selv styrtede ned i den og tabte
sig i Fortvivlelse. Eller om Bekymringen end ikke saaledes fik
en forførerisk Magt over ham, hans Sjæl blev dog uden Deel-
tagelse og fremmed for Alt. Han saae derpaa, som de Andre,
men hans Øie lceste bestandig en usynlig Skrift i Æt, at det var
Tomhed og Skuffelse Eller han trak sig tilbage fra Menneskene
og udmattede snigmorderisk sin Sjæl i Bekymringer, i mørke
Tanker, i urolige Stemningers ufrugtbare Tjeneste. Hvad
manglede et saadant Menneske, hvad var det han ikke vandt, da
han tabte Alt, hvad andet end Bekræftelsen i det indvortes Men-
neske? — Den derimod, i hvis Sjæl hiin Bekymring var, før den
Bekymring naaede ham, der kommer udvortes fra, den, hvis Sjæl
·Glæden aldrig saaledes tilfredsstillede, at den jo beholdt Bekym-
ringen om Vidnesbyrdet, men den udvortes Bekymring heller ei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
