Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
tusinde Aar. Da blev han stillere i fin Nød. Han flygtede ikke
Anfægtelfens Smerte, den blev ham en Fortrolig, en formummet
Ven, om han end ikke fattede hvorledes, om han end forgjæves
anftrængte fin Tanke for at forklare hans Gaade. Men alt som
hans Bekymring tiltog, men ogsaa tiltog i Stilhed og Ydmyghed,
saa han, hvor meget han end leed, altid valgte at blive hos An-
fægtelsen fremfor at være noget andet Sted i Verden, da brød
tilsidst Vidnesbyrdet frem i Troens fulde Forvisning; thi den,
der troer Gud mod Forstanden, han bekræftes i det indvortes
Menneske. Ham tjente Anfægtelsen til en Bekræftelse i det ind-
vortes Menneske, han lærte det Skjønneste af Alt, det Saligste,
at Gud elskede ham; thi den Gud prøver, den elsker han.
Saa tjener da Medgang og Modgang en Saadan til Bekræf-
telse i det indvortes Menneske. Men Vekræftelsen kan intet Men-
neske give sig selv, og den, der modtager et Vidnesbyrd, er jo
ikke den, der giver det. Herom minder Paulus ogsaa i vor Text;
thi Vidnesbyrdet selv er en Gave fra Gud, fra hvem
al god og fuldkommen Gave kommer, den herligste af alle, en
Gave fra den Fader i Himlene, af hvem al Faderlighed kaldes i
Himlene og paa Jorden. Disse ere Apoftlens Ord, og denne Guds
Faderlighed tilskriver han Bekræftelsen i det indvortes Menneske,
og tilskriver ham den saaledes, at Guds Kjerlighed, netop i denne
Yttring, i Bekræftelsen i det indvortes Menneske, beviser sig fom
Faderkjærlighed Vi kalde Gud Fader, Mennesket hviler glad og
tillidsfuldt i denne Benævnelse som den skjønneste, den mest
opløftende, men ogsaa som den fandeste og mest betegnende, og
dog er dette Udtryk jo et billedligt, hentet fra det jordiske Liv,
om end fra det Skjønnefte, Jordlivet eier. Men dersom Udtrykket
er et billedligt, et overført, naaer det da virkeligt op til Himlen
for at betegne hvad det skal betegne, eller fvinder det ikke bort,
jo høiere det stiger, som en jordisk Længsel, der dog altid kun taler
dunkelt. Ja den, der seer paa det Udvortes, for ham bliver Ud-
trykket et uegentligt og uvirkeligtz thi dersom han mener, Gud
giver de gode Gaver, som en Fader gjør det, men dog saaledes,
at Gaverne ere det, der ligesom beviser, at Gud er vor Fader, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
