Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
den Grædende, han elskede høiere end Alt, men Du dog ikke ret
kunde gjøre Dig forstaaelig for ham, saa han mere sørgede,
fordi Du sørgede, end sørgede over det, hvorover Du sørgedez
og Du derimod sørgmodig, i Din Sjæls Bekymring kom til ham
Din himmelske Fader, der er den Eneste, der har Ore til at høre
hvad der tales i Løndom, og Faderlighed til ret at forstaae det
— eller naar du bekymret og nedbøiet kom til ham Din jordiske
Fader og fandt ham svag, vaklende, uden Trøst for Dig, og kun
Din Smerte forøget ved hans Sorg; og Du derimod sønderknuset
og tilintetgjort kom til ham Din himmelske Fader og fandt ham
stærk, og stærkere jo svagere Du var, villig til at hjælpe og altid
villigere jo større Nøden var . . . Min Tilhører! da passer Lig-
nelsen heller ikke ganske. Da haver Du fornummet, at det er ikke
fordi Du har en Fader, eller fordi Menneskene have Fædre, at
det ikke er derfor, at Gud kaldes Fader i Himlene, men at det er
som Apostelen siger, efter ham at al Faderlighed kaldes i Himlen
og paa Jorden; saa om Du end havde havt den kjærligste Fader,
der var given blandt Mennesker, saa var dog ogsaa han, trods
sin bedste Villie, kun en Stedfader, en Skygge, en Afglands, en
Lignelse, et Billede, en mørk Tale om den Faderlighed, af hvil-
ken al Faderlighed kaldes i Himlene og paa Jorden. O, min
Tilhører! har Du fattet denne Salighed, eller rettere har min
Tale mindet Dig om, hvad Du eier bedre og inderligere og ful-
dere og saligere, end at jeg kan beskrive det; eller rettere har min
Tale Intet forstyrret Dig af hvad Du eiede; thi hvad er dog
saligere end denne Tanke, som ingen Lykke, ingen Begunstigelse,
ingen Bekymring, ingen Krænkelse, ingen Anfægtelse, ikke det
Nærværende, ikke det Tilkommende kan fravriste et Menneske,
men kun tjene til at bestyrke og bekræfte.
Ik-
Det Første, sige Menneskene, er dog det Skjønneste, og
Hjertet hænger derved: ved det første Menneske, der hilste ham i
den Stund, da han taltes blandt de Levende; den første Himmel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
