Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verten gan, Herr-en tog, Herrens Blann
nære lovet.
Da stod Job op og sønderrev sin Kappe og klippede sit
Hoved og kastede sig paa Jorden og tilbad, sigende:
Nogen kom jeg af min Moders Liv, og nogen skal
jeg vende did tilbage; Herren gav, og Herren tog,
Herrens Navn være lovet! — Job 1, 20—21.
Ikke blot den kalde vi en Menneskenes Lærer, der ved en
særdeles lykkelig Begunstigelse opdagede, eller ved utrættelig
Møie og gjennemgribende Vedholdenhed udgrundede en eller
anden Sandhed, efterlod det Erhvervede som en Lærdom, hvil-
ken de følgende Slægter stræbe at forstaae og i denne Forstaaelse
at tilegne sig; men ogsaa den, maaskee i endnu strængere Forstand,
en Menneskehedens Lærer, der ingen Lære havde at overgive
Andre, men kun efterlod Slægten sig selv som et Forbillede, sit
Liv som en Veiledning for ethvert Menneske, sit Navn som en
Betryggelse for de Mange, sin Gjerning som en Opmuntring
for de Forsøgte. En saadan Menneskehedens Lærer og Veileder
er Job, hvis Betydning ingenlunde ligger ihvad han har sagt,
men i hvad han har gjort. Vel har han efterladt sig et Udsagn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
