- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
24

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24

neskene, da kan Du ikke ønske, at slippe Job, for at vove Dig ud
i hidtil ukjendt Nød og holde os Andre i Uro, til vi af Dit Vidnes-
byrd lære, at ogsaa i denne Vanskelighed er en Seier mulig.
Saa lære Du da as Job at sige: Herrens Navn være lovet, dette
passer jo for Dig, om det Foregaaende end mindre passede. —
Eller mener Du maaskee, at noget Saadant ikke kunde hænde
Dig? Hvo lærte Dig denne Viisdom, eller hvorpaa bygger Du
denne Forvisning? Er Du Viis og Forstandig og dette Din Trøst?
Job var de Manges Lærer. Er Du ung og Ungdommen Din
Sikkerhed? Job havde ogsaa været ung. Er Du gammel nær
ved Graven? Job var en Olding, da Sorgen indhentede ham.
Er Du mægtig, er dette Dit Fritagelses Beviis? Job var anseet i
Folket. Er Riigdom Din Betryggelse? Job eiede Landets Vel-
signelse. Ere Venner Dig Borgen? Job var elsket af Alle. For-
troster Du Dig til Gud? Job var Herrens Fortrolige. Har Du
vel overveiet disse Tanker, eller flyer Du dem ikke snarere, at
de ikke skulde aftvinge Dig en Tilftaaelse, som Du nu maaskee,
kalder en tungsindig Stemning. Og dog er der intet Skjulested
fundet i den vide Verden, hvor jo Bekymringen skal finde Dig,
og dog har der aldrig levet det Menneske, der formaaede at sige
mere end Du formaaer, at Du ikke veed, naar Sorgen skal be-
søge Dit Huus. Saa vær da alvorlig mod Dig selv, fæst Dit Øie
paa Job; om han end forfærder Dig, det er ikke dette, han vil,
naar Du selv ikke vil det. Du kunde jo dog ikke ønske, naar Du
skuer ud over Dit Liv og tænker Dig det afsluttet, at maatte af-
give denne Bekjendelse: jeg var en Lykkelig, der ikke var som
andre Mennesker, der aldrig haver lidt Noget i Verden, og har
ladet hver Dag sørge for sig eller rettere bringe mig nye Glæder
En saadan Bekjendelse, selv om den var sand, den vilde Du dog
aldrig ønske Dig, ja den vilde indeholde Din egen Beskæmmelse;
thi hvis der end var blevet fredet om Dig, som om ingen Anden,
Du vilde dog sige: vel blev jeg selv ikke forsøgt, men dog blev
mit Sind ofte alvorligt ved Tanken om Job, og ved Forestillingen
om, at intet Menneske veed Tiden og Timen, da Budskaberne
skulle komme til ham, det ene forfærdeligere end det andet.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free