Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
at frelse en Sjel. Naar denne Forestilling bliver levende i Din
Sjel, da skal den i Frygt og Bæven ydmyge Dig og Din Gave
under det apostoliske Ord, saa Din Gave bliver i Dine Øine
ringe nok, og Du selv dog ringere end Gaven. — Eller
Du er vistnok villig til at give, men Du behøver en lang Over-
veielse, at Gaven kan vise sig ret som vel betænkt ved Din Klog-
skab. O! der er mangen Overveielse, der vel gjør et Menneske
klogere og beviser hans Klogskab, men ikke gjør ham bedre eller
Gud velbehageligere. Al den Betænkelighed, som den venstre
Haand udfinder, naar den høire beraadforer sig med den, er
ikke af det Gode, er tilstrækkelig bekjendt, og selv om Du opda-
gede en ny, det var en saare tvivlsom Ære. Og hvorfor bliver
i Almindelighed Overveielsen, der følger efter en saadan Vel-
gjerning, igjen saa lang, uden fordi den har Lønnen borte og
derfor maa nøies med Overveielsen? Naar Du derimod be-
tænker, at al god Gave er ovenfra, da skal den Høire, som Du
udrakte til at give, hurtigt skjule sig, og den Venstre aldrig faae
Noget at vide; da skal Du i Løndom glæde Dig, som en Vel-
gjører tør det, glæde Dig ligesom han, der modtog Gaden, og
begge To glæde Eder over det Samme, at Gaven kom ovenfraz
thi det var jo en usynlig Haand, der gav den — dette var Din
Haand; og der er en usynlig Haand, det er Din Overbeviis-
ning, der vil i Sandhed gjøre den til en god Gave — det er
Guds Haand. —- Eller Du er villig til at give, Du lægger lige-
som Gaven til Side til den Trængende, men Du lader ham
vente paa den. Min Ven! ,,En Forventning, som længe for-
hales, krænker Hjertet, men den opfyldte Attraa er et Livsens
Træ« (Ordspr. 13, 12). Hvad vilde Du ogsaa give den Anden
at forstaae ved Din Adfærd uden at det var Dig, han maatte
vente paa? Mon det var saa herlig en Oplysning, at Du skulde
ønske ham at forstaae den, skulde Forstaaelsen ikke lettelig skade
ham i hans Saligheds Sag? Og hvad gavnede den Dig, gjorde
den Dig fuldkomnere? Gud i Himlene veed dog vel bedst, hvad
der er det Høieste, et Menneske kan tragte efter og fuldkomme.
Men Skriften siger, at der fordres ikke mere af et Menneske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
