Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
hvad der var saa skjønt begyndt? Om Christus end tog den
Blindfødtes Tilbedelse, var denne dog ikke nærmest for Vel-
gjerningen men Troens, og Forholdet her dog vel af en saadan
Natur, at det umuligt kunde friste noget syndigt Menneske til
Lighed i Fordring. Velgjerningen selv gjorde Christus saa skjult
som muligt; thi da han havde gjort det muligt for ham at faae
sit Syn igjen, da sendte han ham bort og sagde: gak, toe Dig
i Dammen Siloam· Her fik han sit Syn, men her stod jo Her-
ren ikke hos ham, og saaledes havde han, der var hans Vel-
gjører, vidst at gjøre sig usynlig for ham, og det endskjønt hans
Velgjerning bestod i at skjenke ham Synet.
Hvor Forskjelligt det er, hvilket det ene Menneske kan
komme til at skylde det andet, have vi jo allerede seet, da Talen
var om dem, hvis lykkelige Lod det blev at kunne gjøre vel.
Naar Du da er villig til at takke, da vogter Ordet paa Dig, at
Du ikke, ved at maatte modtage og ved at ville takke Menne-
sker, skal tage Skade paa Din Sjel. Maaskee var Du en Ringe
i Verden, og Din Plads ved den Riges Dør, Dit Liv en Ve-
kræftelse af den Erfaring, at man kan ogfatt leve af Smuler,
og af den Erfaring, at disse stundom henkastes til et Menneske,
som var han en Hund. Du modtog den Gave, der henkastedes
til Dig, det var tungt at behøve den, ak men Du kunde ikke und-
være den, den hjalp Dig kun for et Øieblik, og da skulde Du
atter føle ligesaa tungt, hvor tungt det er at maatte modtage.
Jnden Du atter havde opløftet Dit bøiede Hoved, var han for-
svunden Din Velgjører, ikke just fordi han ønskede at være ukjendt
og ilede med at skjule sig, men fordi han havde ganske Andet
at tage vare paa. Du sendte Din Taksigelse efter ham, den
indhentede ham ikke, ikke just fordi han beskæmmet følte sig
ringere end sin Gave, men fordi hans Ore ikke agtede derpaa,
da den hele Sag var ham ligegyldig og aldeles uden Betyd-
ning. Og hvis Din Tak havde naaet ham, da havde han vel
sagt: det er neppe værdt at takke for, og dette havde været
hans oprigtige Mening, som ogsaa, at Din Taksigelse heller
Intet var værdt. O! al god og al fuldkommen Gave kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
