Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
han, at det er Bedrag; ikke dens Trudsler, ikke om den har Magt
til at udføre dem, men at det er Bedrag, at den vil gjøre ham
Taalmodigheden overflødig og lade ham, hvis han nogensinde
begyndte paa den, fortryde den, som den, der ikke formaaede
at holde ud, vil adskille ham Erhvervelsen fra Taalmodigheden,
der bliver i Taalmodighed, naar Enhver har taget Sit indtil
den sidste Penning.
Skulde vi nu sige: ,,hvo skildrede dog denne Strid rettelig?«
Som var Forkyndelsen ikke altid ufuldkommen, og som var
Forkyndelsen ikke altid noget Andet end Erhvervelsen? Som
skulde Skildringen ikke friste den Talende til Utaalmodighed
i Lidenskabens Udtryk, og den Hørende til Utaalmodighed i at
høre og til Utaalmodighed i at begjere ny Tale, hvad enten
han nu fandt den hørte Tale for kunstig, at den Talende maatte
prise ham, hvis det ikke betydede, at hans Sjel var aldeles tanke-
løs-, eller for eenfoldig, hvilket vel ikke var at anprise; thi Den,
der mener, at det Mangfoldige og det Meget sorhjaelper ham
til Erhvervelsen, han er ligesom Den, der mener, at det Een-
foldige standser ham, da kun det Eenfoldige er det Forhjcels
pende· Eller var Skildringen selv ikke Noget, som Verden og
Tiden formaaede at tage, uden at tage Taalmodigheden og
Erhvervelsen, der er i Taalmodigheden, der selv i Dødens Øie-
blik erhvervet et Menneske hans Sjel for det Evige, hvis han
døer i Taalmodigheden!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
