- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
84

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

84

tænke Noget for dem, hvem han skulde forlade; Du har maaskee
hørt det af dem, der stod hos ham, som med Veemod men ogsaa
dybt rystede maatte tilstaae, at han i disse faa Timer havde
levet mere end i sit hele øvrige Liv, mere end hvad der leves
i Aar og Dage, eftersom Menneskene i Almindelighed leve.
Lader os prise, hvad der iSandhed er at prise, den menneskelige
Naturs Herlighed, lader os takke, at ogsaa os blev givet at være
Menneske, lader os bede, at os maatte forundes Naade til paa
en skjønnere og utvivlsommere Maade herligen at fuldkomme
det Herlige. Den Enkelte derimod, om hvem vi have talet, kunne
vi ikke saaledes prise, thi Betragtningen af ham gjør Sjelen
tvesindet, og Tanken giver ikke udeelt sit Samtykke. Eller viser
ikke endog en Sindssvag ofte, hvor stærkt et Menneske er, og
dog prise vi jo ikke den Sindssvage, om han end beskæmmer
Mange. Lader os da prise hvad der er at prise, og see, om ikke
dette skulde lede os til at finde Det, hvor Sandheden og den
fulde Hengivelse er Ja og Amen i Lovprisningen. Thi naar
Forfærdelsen kommer udvortes med alle sine Rædsler, hvad
Under da, at den piner den sidste Kraft ud af et Menneske, at
den paa en Maade giver ham Kraft, som den selv giver Dyret,
om end herligere,·fordi Menneskets Væsen er det Herligste.
Og Lærdommen, vi kunne uddrage deraf, er saare tvivlsom,
og Slutningen, vi kunne gjøre derfra, meget tvetydig; thi Jngen
har vel seet et Menneske saaledes kæmpe i Livsfare eller med
Døden, uden at maatte tilstaae, at Udfaldet hvert Øieblik kunde
blive det modsatte, samt at en saadan Strid ikke afgjorde Noget
om eller for den Stridendes øvrige Liv. Hvis derimod et Men-
neske, medens Alle sige Fred og Tryghed, opdagede Faren,
skuede Forfærdelsen, og efterat have anvendt Sjelens sundeste
Kraft for ret at blive sig den bevidst, nu atter med Forfærdelsen
for Øine udviklede og bevarede samme Sjelestyrke som Den,
der kæmpede i Livsfare, samme Inderlighed som Den, der
kæmpede med Døden, ja da ville vi prise ham. Thi priseligt
var det allerede, at han opdagede Faren. Den Kraft, hertil
udfordres, er langt større, end den Menneskene beundre i et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free