- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
86

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

86

Dog Faren kan være saare forskjellig. Den jordiske Fare
ere Menneskene tilbøielige nok til at blive opmærksomme paa.
Selv om Krigens Rædsler ikke rase ødelæggende og forstyr-
rende med Vold og Lovløshed, men der er Fred og Retfærdig-
hed i Landet; selv om Pestens Morderengel ikke gaaer fra Huus
til Huus i Byer og Riger, men der er Sundhed og Velsignelse;
der er dog Fare, det vide Menneskene, Fare for Liv og Gods,
for Sundhed, Ære, for Velfærd og Eiendom. See derfor ere
Menneskene alvorligen betænkte paa at bevare og sikkre, hvad
de eie, derfor ere de mistroiske mod hverandre og mod Livet,
derfor er denne Mistroiskhed saa almindelig mellem Mand og
Mand, at Jngen ved den fornærmer end ikke sin bedste Ven.
O! Enhver, der blot er bleven, hvad man saaledes kalder myn-
dig i Verden, han forstaaer godt, hvad jeg mener. Selv om
det var Din bedste Ven, hvem Du troede bedre end Guld, der
henvendte sig til Dig, selv om Du for ingen Priis i Verden
vilde fornærme ham, naar Du med al Velvillie har efterkommet
hans Ønske, da siger Du dette korte Ord til ham, eller han siger
det selv: for Livs og Døds Skyld, og J forstaae hinanden, det
fornærmer ham ikke, naar han overrækker Dig dette Ord skrift-
ligt: for Livs og Døds Skyld ..... Altsaa for Livs og Døds
Skyld. Et ungt Menneske, der gik ud af det fædrene Huus og
hidindtil Jntet havde havt at skaffe med Verden, hvis han hørte
det Ord: for Livs og Døds Skyld, mon han vilde gjætte, hvad
der i Almindelighed følger efter denne Begyndelse; en forfaren
Mand, der er paafærde i Livet, til hvem man sagde dette Ord,
mon han vilde falde paa, at knytte Andet til denne Begyndelse
end hvad han vidste tilstrækkelig Beskeed om. Paa en saadan
besynderlig Maade er Livet alvorligt. Det alvorlige Ord gaaer
fra Mund til Mund, høres paa Gader og Stræder, høres især i
den Larm, hvor Travlheden mindst synes at være i Forstaaelse
med Forestillingen om Livets Korthed og Dødens Vished.

Der er altsaa Noget, man for Livs og Døds Skyld ønsker
at bevare, ønsker at bevare sig sikkret. Der er altsaa et Middel,
hvorved man kan opnaae sin Hensigt, et Middel, der er prøvet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free