Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(
l (
i
94
kelse, han hviler sig til? Det er Taalmodigheden. Den har op-
daget Faren og Forfærdelsen, men den trøster ogsaa: idag
ville vi gjøre dette, imorgen dette, om Gud vil. Er denne Tale
ikke ubeskrivelig trøstende, tager den ikke alle utidige Besværlig-
heder fra Forsættet, og er dog Forsættet derved tilintetgjort;
eller er det ikke derved først blevet i Sandhed herligt! Thi Gud
i Himlene sværger ved sig selv, som Skriften siger, fordi han
intet Høiere har at sværge ved, men det menneskelige Forsæt
sværger ved Gud, og dersom det sværger ved sig selv, da sværger
det ved det Ringere. Faren opdagede Taalmodigheden, men
Faren var ikke, at Forsættet skulde komme til kort, men at For-
sættet blot som saadant skulde have Magt til at seire, og Alt
være afgjort ved Ungdommens dristige Forsæt; thi da var
Menneskets Væsen sorvansket, og den helligste Kraft i ham,
Villien, var bleven et Ønske Selv om et Menneske ved et saa-
dant Forsæt vandt Alt, han havde dog tabt uendeligt i Sam-
menligning med Den, der efter Guds Villie og med hans Hjælp
gik det lille Stykke Vei til Graven, opnaaede det tilsyneladende
Ringe, der var sat ham til Opgave. Taalmodigheden har intet
Fælledsskab med Fortvivlelsens Spot, der smiler ad Forsættet
som ad en Barnestregz intet Fælledsskab med Forstandens
Jammerlighed, der gjør Forsættet smaaligt; thi det Forsæt
er dog vel ikke smaaligt, der foresætter sig at ville handle med
Guds Hjælp! Selv om Opgaven var ringe, det at ville fuld-
komme den ved Gud gjør Forsættet større end ethvert, der
opkom i det naturlige Menneskes Hjerte. Det er ikke Mistillid
til Livet, Taalmodigheden lærer, ikke i Mistillid den opdager,
at Forsættet aldrig naaer sit Maal; thi sit Maal naaer det altid,
da Maalet er Gud, og i denne Forstand lærer Taalmodigheden
Tillid til Livet, og dens Forsæt er vel ringe i Klædedragt, men
herligt i sit Jndre, trofast og usvigeligt til alle Tider.
Saaledes gik da den Unge ud i Livet. Vel den Unge,
der gjorde det! han gik med Taalmodighedens Hjelp, ikke riig
paa Ønsker, ikke beruset i Forsæt, men i Troens Pagt med det
Evige, i Haabets Pagt med det Tilkommende, i Kjerlighedens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
