- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
96

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96

fattig Gjentagelse af det Samme. Og dog, dersom Eensheden
ikke ligger til Grund for Forskjelligheden, Ligheden for Ulig-
heden, saa har Alt opløst sig. Dersom da ingen Anden tør vove
et velmeent Ord mod den Forskjellighed, der skal forskjønne
Livet indtil Forvirring, saa tør Taalmodigheden det. Den har
seet Faren og Forfærdelsen, at dersom hvert Menneske saaledes
er istand til væsentligen at gjennemføre Forskjelligheden, da
vilde Livet forvirres, ja hans eget Liv, den seer godt, at Faren
ikke er, at Livet forbyder det, men at Faren vilde være, om
Livet tillod det. Drager da Taalmodigheden i Aag med den
sammensnaerpende Klogskab, der mener, at Livet blot afslider
Oprindelighedens Brogethed, eller med den Trods, der mener,
at kun nogle Begunstigede formaae at hævde Forskjelligheden·
Ak nei! Taalmodigheden taler meget tvivlsomt om en saadan
Begunstigelse Kun Sjelen vil Taalmodigheden bevare, alt
Andet har den Mod til at opgive; og naar Sjelen ikke troende
tragter efter det Evige, haabende iler det Tilkommende imøde,
elskende er i Forstaaelse med Gud og Mennesker, da er Sjelen
tabt, men forkynder den sig derimod i denne kraftige Nærvæ-
relse, saa har dog den Enkelte, hvad Ordet end forskjelligt kan
betyde i de Forskjellige, sin Sjel frelst-

Saa gik da den Unge ud i Livet. Dog Veien, der ligger
for ham, er lang, og Verden skal vel ogsaa stundom vorde ham
tvang. Vil han nu ikke tage Taalmodigheden til Hjælp, da skal
al hans Kamp og Strid kun lidet gavne ham; i fremmed Tje-
neste vil han tilsidst kæmpe for noget Andet, og have tabt, hvad
han skulde bevare. Thi ikke blot Den tabte jo sin Sjel, der ikke
saae rigtigt i Speilet, men ogsaa Den, der strax gik hen og glemte,
hvorledes han saae ud; og ikke blot Den tabte jo sin Sjel, der
blev staaende hele Dagen paa Torvet, men ogsaa Den, der,
skjøndt kaldet ved den første Time, snart forlod Arbeidet og
atter stod paa Torvet; og ikke blot Den tabte jo sin Sjel, der
aldrig begyndte Løbet, men ogsaa Den, der, skjøndt han be-
gyndte, dog løb feil af Maalet; og ikke blot Den tabte jo sin
Sjel, der aldrig kom til Lyset, men ogsaa Den, der, skjøndt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free