Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forord
om end denne lille Bog (sonc derfor blev kaldet »Taler« ikke Præ-
dikener, fordi dens Forfatter ikke har Myndighed til at prædike; »op-
hyggelige Taler« ikke Taler til Opbyggelse« fordi den Talende ingen-
lunde fordrer at være Lærer) henvender sig til en Læser, til hiin
Enkelte, som jeg med Glæde og Taknemmelighed kalder min Læser,
glemmer den Talende dog ikke, at det at kunne tale er en tvetydig Kunst,
og selv det at kunne sige det Sande en saare tvivlsom Fuldkommenhed
J denne Bevidsthed gaaer Bogen da ud i Verden; indesluttet i sig selv
agter den ikke paa Veiret, spørger ikke efter Vinden, seer ikke efter
Skyerne, seer ikke feil af Noget, men søger og seer kun efter hiint vel-
villige Menneske, der antager sig den Sogende, giver det Sagte Be-
leilighed, kommer de«kolde Tanker atter til at brænde, forvandler Talen
til en Samtale, hvis oprigtige Fortrolighed ikke forstyrres af nogen
Erindring om Den, der bestandig kun ønsker at være glemt, og er det
meest og er det helst, netop naar Modtageren fuldkommer det Store,
at lade Talens Forkraenkelighed opstaae til Uforkraenkelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
