- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
148

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148

de Glade. Han gaaer med til Glæden, og naar Ungdommen
har fornøiet sig ret af Hjertens Grund, har dandset sig træt,
ikke for Livet just, thi det bør Ungdommen ikke gjøre, men for
den Aften, da sidder Prædikeren i et Værelse indenfor Dandse-
salen, og taler alvorligere. Men Overgangen gjør han ligesaa
naturligen som Ungdommen; thi dette formaaer den endnu
med Smilet paa Læben og Jubelen i hele Skikkelsen, værde-
ligen at lytte til Talen om det Høie og Hellige. Saa lad da
,,Ungdommen bære Krandse af unge Roser, førend de visne«
(Viisdommen 11, 8); men Jngen lære den det, lære den at gjøre
det ,,som i Ungdom« (Viisd.11, 6), og derved bevirke, eller
paa nogen anden Maade bevirke, at den ,,slntter feil« (Viisd.
11, 1), som var dette det Eneste, den havde at gjøre; thi Tanken
om Skaberen er dog Ungdommens skjønneste Herlighed, er ogsaa
en ung Rose, men den visner ikke.

Og i Ungdommen gjør man det naturligst; thi Den tænker
jo naturligst, der kan tænke denne Tanke ind med mellem Alt,
hvad han ellers tænker; og Den tænker jo naturligst, som ikke
selv behøver at forandres for at kunnestænke den, og ikke be-
høver, at Tanken skal forandres, for at han kan tænke den;
fordi han i Tanken finder det Lige i Barnlighed, der gjør Legen
til den bedste. Saaledes er hiint Prædikerens Ord allerede et
Beviis for, at denne Tanke maa være Ungdommen den natur-
ligste· Havde han ikke talet til Ungdommen, da skulde han maa-
skee have gjort lange Forberedelser. Han skulde maaskee have
beviist, at der er en Gud til; og naar han da havde holdt den
Lærende mere beskjæftiget end Jøderne i Gosen, for under hans
Opsyn at lade ham trælle sig til den Sandhed, da skulde han
maaskee ladet forstaae, at han endog kunde bringe det dertil, at
Gud blev Skaber. Ja saaledes gaaer det. Naar man bliver ældre,
da bliver Mt saa kummerligt. Gud i Himlene maa sidde og
vente paa sin Skjæbnes Afgjørelse, om han er til, og endelig
bliver han til ved Hjælp af nogle Beviser; Menneskene maae
finde dem i at vente indtil Sagen bliver afgjort. Sæt man døde
forindenz sæt man, naar Sagen endelig blev afgjort, var af-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free