Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
sig. Om en Saadan ikke vil forstaae sig selv, da haver Talen
jo forstaaet ham. Var det derimod et Menneske, hvis Ungdom
ingen kjerlig Omsorg havde bevaret ham, var han gaaet ud i
Livet fattigere end Armodens Søn, hvem Forældrene efterlod
Armod, fattigere end Den, hvem dog Faderen efterlod en Vel-
signelse, Moderen en Formaning, hjælpeløs, forladt, forladt
af sig selv, fordi han ingen Ungdom havde havt: o der er jo dog
ingen Ungdom faa gudforladt, at jo Smulerne, naar de samledes
omhyggeliger saa Jntet blev spildt, ved Guds Velsignelse bleve
en overflødig Erstatning, og der var jo ingen Ungdom, hvor
kort den end var, saa gudforglemt, at jo Erindringen eller den
dybe og inderlige Sorg efter den mægtede at forynge Den,
der aldrig var ung. Thi aandeligt talt er Opfyldelsen altid i
Ønsket, Bekymringens Beroligelse i Bekymringen, ligesom Gud
allerede er i den Sorg, der er efter ham. Og aandeligt forstod
han jo sit Savn, og aandeligt talt længtes han efter Ungdom-
men. J anden Forstand er Ungdommen kun Forfængelighed og
Længselen efter den endnu mere Forfængelighed; ,,thi Skjøn-
hed er bedragelig,’ og Deilighed er forgængelig« (Ordfpr.XXX1,
30), og det flygtige Sind farer hen med sit stakkede Haab, og
Dandsen ender, og Spøgen glemmes, og Kraften svinder, og
Ungdommen er forbi, saa dens Sted ikke kjender den mere;
men Ungdommens Tanke om Skaberen er en ung Rose, der
ikke visner, fordi den ikke kjender Aarets og ikke Aarenes Tid,
og er Barnets skjønneste Prydelfe, og Brudens herligste Smykke,
og den Døendes bedste Pynt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
