Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Lader os et Øieblik tale i et Billede, og ved Billedets Ufuld-
kommenhed vende Opmærksomheden hen paa det evigt Gyl-
dige, hvorom vi tale. Der findes stundom i Krigshæren en lille
udvalgt Flok, der kaldes den udødelige Skare, og det ansees
af Krigeren for en stor Hæder at optages i den. Sæt nu, der
var et Menneske (vi vide det jo vel, at dette var en sørgelig For-
vildelse, der vel aldrig er forekommen, og gid aldrig nogen
lignende Forvildelse maatte forekomme), hvem Optagelsen i
denne Skare beskæftigede ligesaa meget, som det at arve Him-
lens Salighed bør bekymre Enhver. Betingelserne vare til-
strækkeligen bekjendte; der fordredes Udmærkelse i Krig, men
tillige et vist Ydre, en bestemt Væxt, Skabning o. s. v. Han
vilde da prøve om alt dette passede paa ham, ikke i Alminde-
lighed, ikke skjødesløst, thi dertil var han for bekymret, og han
vidste, at blot der manglede det Mindste, blev han ikke optagen.
Og dette, om der manglede Noget, eller om Alt var tilstede i’
det rette Forhold, skulde Hærføreren afgjøre ved sit Skjøn.
Ved sit Skjøn; thi alle Betingelser kunde jo være tilstede en-
keltviis, men frembragte ikke i Forening den ædle Overeens-
stemmelse, der betingede Optagelsen. Dette Skjøn tænker jeg
skulde vel blive ham Bekymringens Uro. Sæt imidlertid, at
han vidste sig fuldkommen sikkret, men vi glemme ikke, at han
var ligesaa bekymret for denne Optagelse, som det bør sig et
Menneske at være bekymret om Himlens Salighed. Der stod
endnu en Vanskelighed tilbage. Optagelsen kunde ikke skee i
samme Øieblik, han maatte vente nogle Dage. Hvad kunde der
ikke hænde i disse Dage? Og om end disse vare forløbne uden
noget Uheld, selv i det Øieblik han traadte ind i Hærførerens
Pallads, han kunde jo snuble — mon en Saadan vilde have
Tid og Leilighed og Sind til at gaae omkring og betragte de
andre Mennesker, for at see, om de egnede sig til at optages
i hiin Skare? Mon han ikke med dyb Bekymring vilde fatte,
at det, at have været ganske nær ved at vorde optagen, endnu
er en Udelukkelse? Vilde han ikke med dyb Bekymring fatte
dette, hvis han var ligesaa bekymret om Optagelsen i hiin Skare,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
