Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Forstaaelsen saa betydeligen, naar man selv er den Paagjel-
dende· Dette skulde man aldrig glemme; og ligesom Barnet
bruger Pegepinden, for ikke at oversee det enkelte Bogstav, saa
skulde man, hvis Livet skal faae dybere Betydning, ikke vænne
sig til at forstaae Alt i Almindelighed, ikke haste med at ville
forstaae Alt, men taalmodigen see efter Pegepinden, der be-
standigen viser paa En selv. Og om det end i enhver anden
Forstand kun var et billedligt Udtryk, at man seer Guds Finger
i Livet, da forstaaer Den det ret egentligen, de«r er bekymret
om sig selv; thi al dybere og inderligere Selverkjendelse er under
guddommelig Veiledning, og seer bestandigen den Guds Finger,
der peger paa ham. Naar man overseer et Bogstav, saa bliver
hele Ordet forvirret, og dog er denne Forvirring Intet i Sam-
menligning med den, der fremkommer naar et Menneske i at
forstaae hele Menneskelivet og Slægtens Historie springer eet
Menneske over — sig selv; thi det enkelte Menneske er jo ikke
som det enkelte Bogstav, en i og for sig intetsigende Deel af
Ordet, men er hele Ordet. Og dog skeer dette saa ofte, og der-
for lceres der saa lidet af Livet. Selv det Menneske, der lever
meest forborgent og glemt, skal have rigelig Overflod af Exem-
pel, Formaning, Advarsel og Optugtelse, naar han blot ikke
undviger den Finger, som peger paa ham; thi den simplest
sammensatte Solskive angiver nøiagtigen Klokkeslettet, naar blot
Solens Straale faaer Lov at falde derpaa.
Hvor ofte er ikke saaledes hiint gamle Ord gjentaget i Ver-
den, anbragt paa rette Sted af Betragteren; men hvor sjel-
dent er det forstaaet itide, og naar da endeligen Forstaaelsen
kom og det var for silde, hvorledes lød den? Hvor let er det
ikke ogsaa for den Enkelte at unddrage sig Hentydningen, thi
Ordet taler faa almindeligt! Men den almindelige Tale om
almindelige Sandheder kan vel berige et Menneskes Hukom-
melse og udvikle hans Forstand, men er kun saare lidet til Gavn
for ham, saalidet som det er til Gavn at have et Rustkammer
fuldt af Vaaben, som dog ikke passe for En, naar man skal bruge
dem. Og fremfor Alt er denne Almindelighed ikke til Opbyg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
