Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
ophørt at regjere og maa see en Mægtigere indtage sin Plads;
at Den, der engang hilsedes med Jubel, snart, ja saa snart som
havde det Hele været en Drøm, hører den samme Jubel nævne
et andet Navn; at Den, hvis bydende Skikkelse var kjendt af
Alle, i næste Øieblik betragter sig selv med Usikkerhedens Angest,
om han haver tabt Forstanden eller Verden Hukommelsen, saa
den forvexler en Anden med ham; at den Mester, hvis Discipel
endnu igaar sad ved hans Fod, idag maa bøie Skulderen un-
der dennes Fremskridenz at den Kjøbmand, hvis Godhed satte
Tjeneren i Vei, nu seer hans Vei betegne Velgjørerens Under-
gangz at den Pige, der engang fyldte den Elskedes hele Tanke,
nu sidder og seer hans dristige Tragten efter et høiere Maal;
at den Sanger, hvis Ord var paa Alles Læber, idag er glemt,
og hans Sange mere end erstattedez at den Taler, hvis Ord
gav Gjenlyd overalt, nu maa søge Ørkenens Eensomhed, hvis
han ønsker Gjenlyd; at den Ungdoms-Ven, der drog i lige Aag
med den Jævnlige, nu med Forbauselse seer Afstanden; at det
ydmyge Huus, hvor Forældrene boede, hvor Vuggen stod i
Ringhed, nu synker hen som en Erindring, der ikke indhenter
den Mægtige — dette er skeet i Verden og det skeer, hvo veed
det ikke? Og dog, hvor besynderligt; dersom Du lader Din
Tanke dvæle ved de Udmærkede, hvis Jhukommelse Slægterne
have bevaret, da skal Du finde Det høist forskjelligt, hvorved
den Enkelte udmærkede sig; og Du skal igjen finde Flere, der
ere udmærkede ved det Samme; men i hiint Udvalg synes Du
ligesom at savne endnu een Plads, og dog er Savnet jo en Mod-
sigelse; thi hvorledes skulde Den finde Plads i Erindringen,
hvis Opgave det var at finde sig i — at være glemt? Men netop
derfor er det af Vigtighed at betænke det med sig selv, og netop
derfor er det saa skjønt at gjøre det, fordi ingen jordisk Løn vinker.
Saa lader os da nærmere overveie, hvilket Sindelag der
er det rette, og betænke, hvad der jo er det Samme, hvorledes
Johannes sagde hiint Ord: ham bør det.at voxe, mig at
forringes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
