Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
teste, enten deres, der bestandigen levede med en vis Tilbage-
holdenhed, fordi Tanken om Døden var hos dem, eller deres,
der gave sig saaledes hen i Livet, at de næsten havde glemt,
at Døden var til? Og passer i denne Henseende end ikke Jo-
hannes’ Exempel for Alle, for dem det passer, for dem kan det
jo være veiledendez thi ogsaa her ere Fristelser. Eller var det
ikke en Fristelse, da Raadets Udsendinge næsten foranledigede
ham til at misforstaae sig selv? Men Johannes holdt fast ved
hvad han havde forstaaet med sig selv: sin ydmyge Gjerning
og sit ydmyge Forhold til den Kommende, Raadet sorstyrrede
ham ikke. — J det daglige Livs Smaa-Forhold finder man let
det Tilsvarende, deelvis eller ganske, og at Forholdene ere mindre,
ikke i al gyldig Forstand afgjørende, ikke verdenshistoriske, ikke
historiske, gjør jo ingen væsentlig Forskjel, saaledes bliver jo og-
saa et Regnestykke det Samme, hvad enten det angaaer Mil-
lioner eller Penninge. Strax naar Barnet er født, begynder jo
Forældrenes ydmyge Selvfornægtelse, hvis de forstaae sig selv
ret. Der menes jo ikke, at Barnet skal være Herre uden at høre
og lyde; men uagtet denne Underordnethed under de Ældre
er Barnet dog det Væsentlige, og i Glædens Udtryk over, at
et Barn er født til Verden, lyder det skjønt med: ham bør det
at voxe, os at forringes. Eller vilde dette ikke være en daarlig
Tanke, om Nogen meente, at dette kun gjaldt i en langt senere
Tid og for nogle enkelte Forældre, der med Beundring op-
dagede, at deres Barn var udmærket fremfor Andre? For-
nærmer denne Tanke ikke egentligen Forældrene, fordi disse
havde afstedkommet det Uskjønne, saa de, om de end strede den
gode Strid, havde gjort denne uskjøn, fordi de, glemmende at
de vare Forældre, mere som de Uvedkommende i Forhold til
den Uvedkommende, strede den gode Strid. Og nu de Mange,
for hvem Døberens ophøiede Exempel passer ganske, skjøndt i
Ringhed; de Mange, der tidligen anvises til ydmygt at forstaae,
at for dem er en Tjeners Skikkelse ikke nogen paatagen Skik-
kelse, de som tidligen anlediges til at betænke, at der for dem
er en Anden, som det bør sig at voxe, medens de forringes!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
