Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
han sagde disse skjønne Ord: nolite perturbare oiroulos meosTZ
Men Den, der ikke er saa lykkelig, han see sig om et andet For-
billede. Da Corinth blev truet med en Beleiring af Philip, og
alle Jndvaanere vare i travl Virksomhed, idet den ene pudsede
sine Vaaben, den anden bar Steen sammen, en tredie udbe-
drede paa Muren; og Diogenes saae det, da samlede han i en
Skynding sin Kappe sammen, og trillede sin Tønde med stor
Jver frem og tilbage igjennem Gaderne. Da man spurgte ham,
hvorfor han gjorde det, svarede han: ogsaa jeg er beskæftiget
og ruller min Tønde, at jeg ikke skal være den eneste Ledig-
gænger mellem saa mange flittige Mennesker. En saadan Ad-
færd er idetmindste ikke sophistisk, dersom ellers Aristoteles for-
klarer rigtigt, at den sophistiske Kunst er den, ved hvilken man
tjener Penge. En saadan Adfærd kan idetmindste ikke forskylde
nogen Misforstaaelse; thi det var da vel utænkeligt, at Nogen
kunde falde paa at ansee Diogenes for Stadens Frelser og Vel-
gjører — og det er dog vel umuligt at Nogen kunde falde paa
(hvad jeg idetmindste anseer for den største Fare, der kunde
hænde mit Forehavende), at tillægge en Piece verdenshistorisk
Betydning, eller antage, at dens Forfatter var den i vor kjære
Residentsstad Kjøbenhavn forventede systematiske Salomon Golds
kalb· For at dette skulde skee, maatte den Skyldige af Naturen
være besynderlig dum, og formodentlig ved at vræle Dag ud
og Dag ind i antistrophisk Vexelsang, hver Gang Nogen bildte
ham ind, at nu begyndte der en ny Æra, en ny Epoche o. s. v.,
i den Grad have skreget det ham kun sparsomt tildeelte quantum
sat-ig af sund Forstand saa aldeles ud af Hovedet, at han var
bleven lyksaliggiort i, hvad man kunde kalde den høiere Ga-
lenskabs vrælende Afsindighed, hvis Symptom er Vrælet, den
convulsiviske Vrælen, medens Vrælets Indhold er disse Ord:
Æra, Epoche, Æra og Epoche, Epoche og Æra, Systemet;
og den Lyksaliggjortes Tilstand er en irrationel Exaltation, da
han lever, som var hver Dag ikke blot en af de Skuddage, der
kun indtræffe hvert 4de Aar, men en af dem, der kun indtræffe
hvert Aartusinde, medens Begrebet som en Gjogler i denne
.-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
