Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ilropositim
Spørgsmaalet gjøres af den Uvidende, der end ikke veed, hvad der
har givet Anledning til at han spørger saaledes.
M
Capitel l.
Tanke - Projekt.
A.
Ydorvidt kan Sandheden læres? Med dette Spørgsmaal
ville vi begynde. Det var et socratisk Spørgsmaal, eller blev
det ved det socratiske Spørgsmaal, hvorvidt kan Dyden læres?
thi Dyden bestemtes igjen som Jndsigt (csr. Protagoras, Gut-
gias, Meno, Enthydem). Forsaavidt Sandheden skal læres, maa
den jo forudsættes ikke at være, altsaa idet den skal læres, søges
den. Her møder nu den Vanskelighed, som Socrates i Meno
(§ 80 Slutning) gjør opmærksom paa som paa en ,,stridslysten
Sætning-O at et Menneske umuligt kan søge hvad han veed,
og lige saa umuligt søge hvad han ikke veed ; thi hvad han veed,
kan han ikke søge, da han veed det, og hvad han ikke veed, kan
han ikke søge, thi han veed jo end ikke, hvad han skal søge. Van-
skeligheden gjennemtænker Socrates derved, at al Læren og
Søgen kun er Erindren, saaledes, at den Uvidende blot be-
høver at mindes, for ved sig selv at befinde sig paa, hvad han
veed. Sandheden bringes saaledes ikke ind i ham, men var i
ham. Denne Tanke udfører Socrates videre, og i den con-
centreret egentligen den græske Pathos sig, da den vorder et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
