Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
Menneske har været i Sandhed Autoritet, eller gavnet nogen
Anden ved at være det, eller har formaaet i Sandhed at tage
Clienten med sig, saa lykkes det bedre paa en anden Maade;
thi det slaaer aldrig feil, at een Nar, idet han selv gaaer, tager
flere andre med sig.
Forholder det sig saaledes med at lære Sandheden, da
kan det, at jeg har lært af Socrates eller af Prodikos eller af
en Tjenestepige, kun beskæftige mig historisk, eller, forsaavidt jeg
er en Plato i Sværmeri, digterisk. Men dette Sværmeri, om
det end er skjønt, om jeg end ønsker mig selv og ønsker Enhver
denne Ztszecesakposm kr; yrcesJoH som kun Stoikeren kunde ad-
vare imod, om jeg end ikke har socratisk Høimod og socratisk
Selvfornægtelse til at tænke dens Intethed — dette Sværmeri
er dog kun en Illusion, det vilde Socrates sige, ja en Uklarhed,
i hvilken den jordiske Forskjellighed gjærer næsten vellystigt.
Det kan heller ei interessere mig anderledes end historisk, at
Socrates’ eller Prodikos’ Lære var den og den, thi Sandheden,
i hvilken jeg hviler, var i mig selv og kom frem ved mig selv,
og end ikke Socrates formaaede at give mig den, saa lidet som
Kudsken formaaer at trække Hestens Byrde, om han end ved
Svoben kan hjælpe den dertil-k). Mit Forhold til Socrates og
Prodikos kan ikke beskæftige mig med Hensyn til min evige Sa-
lighed, thi denne er givet retrogradt i Besiddelsen af den Sand-
hed, hvilken jeg fra Begyndelsen havde, uden at vide det. Vilde
jeg tænke mig i et andet Liv at træffe sammen med Socrates,
Prodikos, eller Tjenestepigen, da blev atter her ingen af dem
mere end Anledning, hvad Socrates uforfærdet udtrykker der-
ved, at han selv i Underverdenen kun vilde spørge; thi den
sf) Et Sted i Klitophon anfører jeg kun som enYttring af en Tredie-
mand, da denne Dialog ansees for nægte. Klitophon klager over Socrates,
at han i Forhold til Dyden blot er opmuntrende Operasang-Uh saa-
ledes, at han fra det Øieblik af, at han tilstrækkeligt har anbefalet Dyden i
Lllmindelighed, nu overlader Enhver til sig selv. Klitophon mener, at denne
Adfærd maa have sin Grund i, enten at Socrates ikke veed mere, eller at
han ikke vil meddele mere. (cfr. § 410).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
