Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
Sindet? Dog er denne Sorg jo her over, at han saa længe havde
været i den tidligere Tilstand. Lader os kalde en saadan Sorg
Anger; thi hvad Andet er vel Anger, der vel seer sig tilbage,
men dog saaledes, at den netop derved fremskynder Gangen til,
hvad der ligger foran!
Forsaavidt han var i Usandheden og nu med Betingelsen
modtager Sandheden, da foregaaer der jo en Forandring med
ham, som fra ikke at være til at være. Men denne Overgang
fra ikke at være til at være, det er jo Fødselens. Dog Den, der
er til, kan jo ikke fødes, og dog fødes han. Lader os kalde denne
Overgang Gjenfødelsen, hvorved han anden Gang kommer
til Verden ganske som ved Fødselen, et enkelt Menneske, der
endnu Jntet kjender til den Verden, i hvilken han fødes ind,
om den er beboet, om der er andre Mennesker i den; thi man
kan vel døbes en masse, men aldrig gjenfødes en masse.
Som Den, der ved socratisk Fødselshjælp fødte sig selv, derover
glemte alt Andet i Verden, og i dybere Forstand ikke skyldte
noget Menneske Noget, saaledes skylder jo den Jgjenfødte ikke
noget Menneske Noget, men hiin guddommelige Lærer Alt, og
maa, som hiin over sig selv glemte den hele Verden, atter over
denne Lærer glemme sig selv.
Dersom da Øieblikket skal have afgjørende Betydning, og
uden dette tale vi jo kun socratisk, i hvad vi end sige, om vi end
bruge mange og besynderlige Ord, om vi end ved end ikke at sor-
staae os selv skulde mene at være komne langt videre end hiin
eenfoldige Vise, der ubestikkeligen dømte mellem Gaden, Men-
neskene og sig selv, ubestikkeligere end Minos, Æachus og Rha-
damantusz — saa er Bruddet skeet, og Mennesket kan ikke komme
tilbage,· og skal ikke lystes ved at erindre, hvad Mindelsen vil
bringe ham i Erindring, og endnu mindre skal han formaae ved
egen Kraft paany at drage Guden over paa sin Side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
