Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
mende ret oprigtigt gjorde sig Rede for Faren, at han selv
eller det Omspurgte ikke var til, førend han fik det beviist, og
ikke svigagtigen nærede den hemmelige Tanke, at det dog i
Grunden er til, enten han beviser det eller ikke.
Dersom En af Napoleons Gjerninger vilde bevise Napo-
leons Tilværelse, var dette ikke høist besynderligt, da hans Til-
værelse vel forklarer Gjerningerne, men Gjerningerne ikke
bevise hans Tilværelse, med mindre jeg allerede forud har
forstaaet det Ord: ,,hans« saaledes, at jeg dermed har antaget,
at han er til. Dog Napoleon er kun den Enkelte, og forsaavidt
finder intet absolut Forhold Sted mellem ham og hans Gjer-
ninger, saaledes, at jo ogsaa en Anden kunde have udført yde
samme Gjerninger. Maaskee kommer det deraf, at jeg ikke kan
slutte fra Gjerningerne til Tilværelse Kalder jeg Gjerningerne
Napoleons Gjerninger, saa er Beviset overflødigt, da jeg alle-
rede har nævnet ham; ignorerer jeg dette, faa kan jeg af Gjer-
ningerne aldrig bevise, at det er Napoleons, men (reent ideelt)
bevise, at saadanne Gjerninger ere en stor Generals o. s. v. Dog
mellem Guden og hans Gjerninger er der et absolut Forhold,
Gud er ikke et Navn, men Begreb, maaskee kommer det deraf,
at hans essentia jnvolvit existentjamsij Guds Gjerninger kan da
M) Saaledes Spinoza, der ved at fordybe sig i Gudsbegrebet vil bringe
ved Tanken Væren ud af det, men vel at mærke ikke som en tilfældig Egen-
skab, men som Væsens-Bestemmelse Dette er det Dybsindige hos Spinoza,
men lader os fee, hvorledes han bærer sig ad. J princjpia philosophisk
Cartesianæ Pars 1 Propositjo Vll Lemma 1 siger«l1an: »quo ros
sua natum perkeotior est, eo majorem existentiam et magis
neoessarjam involvit; et oontra, quo magis neoessariam existen—
tjam res sua natuxa involvjt, eo perkectjor.« Altsaa jo fuldkomnere,
jo mere Væren; jo mere Væren, jo fuldkomnere Dette er imidlertid en
Tautologi. Denne bliver endnu tydeligere ved en Note, nota 11: qnod
hje non loqujmur de pulohritudjne et alijs perkeotjonjbus, quas
homines ex superstitione et- ignorantia perkeotjones vooare volds-
runt· Sed per perseetjonem intellng tantum realitatem sive esse.
Han forklarer Ferieatjo ved realitas, esse; altsaa jo fuldkomnere Tingen er,
jo mere er den; men dens Fuldkommenhed er, at den har mere esse i sig,
det vil altsaa sige, jo mere den er, jo mere er den. Dette angaaende Tau-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
