- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
281

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

281

Capitel V.
Discipelen paa anden Haand.

,,Min kjære Læser! da der efter vor Antagelse ligger atten
hundrede og tre og fyrretyve Aar mellem den samtidige Disci-
pel og denne Samtale, saa synes der tilstrækkelig Anledning til
at spørge om en Discipel paa anden Haand, da dette Forhold
vel ofte maa have gjentaget sig. Spørgsmaalet synes da uaf-
viseligt som ogsaa Spørgsmaalets Fordring om en Forklaring
af de Vanskeligheder, der muligen kunne tilbyde sig, naar det
gjelder om at faae Discipelen paa anden Haand bestemt i
Lighed med og i Forskjellighed fra den samtidige. Men uagtet
Dette, skulle vi dog ikke først betænke Spørgsmaalet, om det
ogsaa er ligesaa rigtigt, som det er strax ved Haanden? Skulde
det nemlig vise sig, at Spørgsmaalet er urigtigt eller at man
ikke kan spørge saaledes, uden at spørge som en Daare og alt- -
saa uden at være berettiget til at sigte Den for Daarskab, der
er forstandig nok til ikke at kunne svare: — saa synes Vanskelig-
hederne at være fjernede.« — ,,Unægteligt; thi naar man ikke
kan spørge, saa skal Svaret ikke volde En Uleilighed, og Van-
skeligheden er bleven ualmindelig let.« — ,,Dette følger dog
ikke; thi sæt Vanskeligheden laae i at indsee, at man ikke kan
spørge saaledes. Eller har Du maaskee allerede indseet dette;
var det maaskee Meningen med hvad Du yttrede i vor sidste
Samtale (Cap. 1V): at Du havde forstaaet mig og alle Confe-
qventser af mit Udsagn, medens jeg endnu ikke ganske havde
forstaaet mig selv?" — ,,Jngenlunde var dette min Mening,
saa lidet som det er min Mening at Spørgsmaalet lader sig
afvise, saa meget mindre da det strax indeholder i sig et nyt
Spørgsmaal, om der ikke er en Forskjel mellem de Mange, der
indeholdes under Bestemmelsen: Discipelen paa anden Haand;
med andre Ord, om det er rigtigt, at dele et saa uhyre Tids-
Afsnit i to saa ulige Dele: den Samtidige —- den Senere.«
— ,,Du mener, at der maa kunne være Tale-om en Discipel
paa 5te, paa 7de Haand o. s. v.; men hvis der nu end for at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free