Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
i ethvert Menneskes Liv mere eller mindre, inden det Ethiske
træder frem, er vistnok; men ved en saadan Behandling bliver
Synden ikke hvad den er, men mere eller mindre.
Saasnart man derfor seer Syndens Problem behandlet,
kan man strax paa Stemningen see, om Begrebet er det rette.
Saasnart f. Ex. Synden omtales som en Sygdom, en Abnor-
mitet, en Gift, en Disharmonie, saa er Begrebet ogsaa forfalsket·
Egentlig hører Synden slet ikke hjemme i nogen Viden-
skab. Den er Prædikenens Gjenstand, hvor den Enkelte taler
som den Enkelte til den Enkelte. J vor Tid har den videnskabe-
lige Vigtighed faaet narret Præsterne til at være et Slags Pro-
fessor-Degne, der ogsaa tjene Videnskaben og finde det under
deres Værdighed at prædike. Forsaavidt er- det da intet Under,
at det at prædike er blevet anseet for en meget fattig Kunst.
At prædike er imidlertid den vanskeligste af alle Kunster og
er egentlig den Kunst, som Socrates anpriser: at kunne samtale.
Det følger af sig selv, at derfor behøver der ingenlunde Een
at svare i Menigheden, eller at det skulde hjælpe bestandig at
indføre Een talende. Det, Socrates egentlig dadlede hos Sophi-
sterne under den Distinctiom at de vel kunde tale, men ikke
samtale, var, at de om enhver Ting kunde sige meget, men
manglede Tilegnelsens Moment. Tilegnelsen er netop Sam-
talens Hemmelighed
Til Syndens Begreb svarer Alvoren. Den Videnskab, i
hvilken Synden nærmest skulde finde Plads, var vel Ethiken.
Imidlertid har dette dog sin store Vanskelighed. Ethiken er
endnu en ideal Videnskab, ikke blot i den Forstand, i hvilken
enhver Videnskab er det. Den vil bringe Idealiteten ind i
Virkeligheden, derimod er dens Bevægelse ikke at bringe Virke-
ligheden op i Idealiteten-I Ethiken viser Idealiteten som
s) Naar man nærmere vil betænke dette, vil man faae Leilighed nok
til at indsee, hvilken Aandrighed det dog er, at over-skrive det sidste Afsnit
af Logiken: Virkeligheden, da endnu ikke Crhiken naaer den. Virkeligheden,
med hvilken Logiken ender, betyder derfor i Retning af Virkeligheden ikke
mere end det Væren, med hvilken den begynder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
