Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
for Virkeligheden. Denne Ethik ignorerer ikke Synden og har
ikke sin Idealitet i at fordre idealt, men sin Idealitet i den
gjennemtrængende Bevidsthed af Virkeligheden, af Syndens
Virkelighed, dog vel at mærke ikke med metaphysisk Letsind
eller psychologisk Concupiscents.
Man seer let Bevægelsens Forskjellighed, og at den Ethik,
om hvilken vi nu tale, hører hjemme i en anden Tingenes
Orden. Den første Ethik strandede paa den Enkeltes Syndig-
hed. Saa langtfra at kunne forklare denne, maatte Vanskelig-
heden endog blive større og ethisk gaadefuldere, idet den Enkeltes
Synd udvidede sig til hele Slægtens Synd. Nu kom Dog-
matiken og hjalp ved Arvesynden. Den nye Ethik forudsætter
Dogmatiken og med den Arvesynden, og forklarer nu af den
den Enkeltes Synd, medens den paa samme Tid stiller Ideali-
teten som Opgave, dog ikke i Bevægelsen fra oven ned efter,
men fra neden op efter.
Aristoteles har som bekjendt brugt Benævnelsen Egn-Tøs
Mismoin og derved betegnet nærmest det Metaphysiske, skjøndt
han tillige optog en Deel af hvad der efter vore Begreber hørte
ind under Theologien. Dette er aldeles i sin Orden, at i Heden-
fkabet Theologien maatte behandles der; det er den samme
Mangel paa uendelig Gjennemreslekterethed, som gjorde, at
Theatret i Hedenskabet havde Realitet som en Art Gudstjeneste
Vil man nu abstrahere fra denne Tvetydighed, saa kunde man
beholde Benævnelsen og ved Ida-Tøs spriocmgomsd forstaae den
videnskabelige Totalitet, man kunde kalde den ethniske, hvis
Væsen er Jmmanentsen, eller græsk talt, Erindringen, og ved
k) Schelling mindede om dette aristoteliske Navn i Faveur af sin
Distinction mellem negativ og positiv Philosophie Ved negativ Philosophie
forstod han Logiken, det var klart nok, derimod var det mig mindre klart,
hvad han egentlig forstod ved positiv, uden forsaavidt det blev utvivlsomt,
at positiv Philosophie var den, han selv vilde levere. Dog det er ikke gjorligt
at gaae videre ind herpaa, da jeg Jntet har at holde mig til uden min egen
Opfattelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
