- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
369

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

369

Ved Synden blev Sandseligheden Syndighed. Denne
Sætning betyder et Dobbelt. Ved Synden bliver Sandselig-
heden Syndigheden, og ved Adam kom Synden ind i Verden.
Disse Bestemmelser maae bestandigen holde hinanden Stangen;
thi ellers udsiges der noget Usandt. Det nemlig, at Sandse-
ligheden engang blev Syndighed er Generationens Historie,
men at Sandseligheden bliver det, er Jndividets qualitative
Spring.

Der blev (Cap.1. § 6) mindet om, at Evas Tilblivelse
allerede billedligt præfigurerede Generations-Forholdets Følge.
Hun betegnede paa en Maade det Deriverede. Det Deriverede
er aldrig saa fuldkomment som det Oprindeligesj Dog er
Forskjellen her kun en quantitativ. Det senere Individ er væsent-
lig ligesaa oprindeligt som det første. Forskjellen er for alle
senere Jndivider in plen0: Derivationenz men Derivationen
kan igjen for den Enkelte betyde et Mere eller et Mindre.

Denne Qvindens Derivation indeholder tillige Forklarin-
gen af, i hvilken Forstand hun er svagere end Manden, Noget,
der til alle Tider er blevet antaget, hvad enten det er en Pafcha,
der taler, eller en romantisk Ridder. Forskjellen er imidlertid
dog ikke anderledes, end at Manden og Qvinden ere væsent-
ligen lige trods Forskjelligheden Udtrykket for Forskjellen er,
at Angesten er mere reflekteret i Eva end i Adam. Dette har
sin Grund i, at Qvinden er mere sandselig end Manden. Her
er naturligviis ikke Tale om en empirisk Tilstand eller om et
Gjennemsnitstal, men om Synthesens Forskjellighed Naar der
i den ene af Synthesens Dele er et Mere, saa vil som en Følge
deraf, idet Aanden sætter sig, Adskillelsen kløfte sig dybere, og
Angesten vil i Frihedens Mulighed have et større Spillerum.
J Fortællingen i Genesis er det Eva, der forfører Adam. Deraf
følger dog ingenlunde, at hendes Skyld er større end Adams,

O) Dette gjælder naturligviis kun i Menneskeslægten, fordi Jndividet er
bestemmet som Aand; i Dyrearter derimod er ethvert senere Exemplar lige-
saa godt som det første, eller rettere sagt, det, her at være det første, betyder
slet Intet.

S. Kierkegaard 1v. . 24

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free