Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
371
derfor er der ogsaa en uforklaret dyb Sorg. Derfor er Sandse-
ligheden ikke Syndighed, men en uforklaret Gaade, der æng-
sterz derfor er Naiveteten ledsaget af et uforklarligt Intet, som
er Angestens.
Vel opfatter nu den græske Skjønhed Manden og Qvin-
den væsentlig paa den samme Maade, altsaa ikke aandeligt,
men den gjør dog en Forskjel indenfor denne Lighed. Det
Aandelige har sit Udtryk i Ansigtet. Ved den mandlige Skjøn-
hed er dog Ansigtet og Udtrykket deri mere væsentlig end ved
den qvindelige Skjønhed, om end det Plastiskes evige Ungdom
bestandig forhindrer det dybere Aandelige fra at komme frem.
Videre at udføre det, er ikke min Sag, kun vil jeg eftervise
Forskjelligheden i en enkelt Antydning. Venus bliver væsent-
lig lige skjøn enten hun afbildes sovende, ja hun er maaskee
netop skjønnest, og dog er det Sovende netop Udtrykket for
Aandens Fraværelse Deraf kommer det, at jo ældre og jo
mere aandeligt udviklet Jndividualiteten er, desto mindre er
Mennesket skjønt i Søvne, hvorimod Barnet er skjønnest i Søvne.
Venus dukker op af Havet, og fremstilles i en hvilende Stil-
ling, eller i en Stilling, der netop nedsætter Ansigtets Udtryk
til det Uvæsentlige· Skal derimod en Apollo fremstilles, da
gik det ikke an at lade ham sove, ligesaa lidet som en Jupiter.
Apollo blev derved uskjøn, og Jupiter latterlig. Med Bacchus
kunde der gjøres en Undtagelse, men han er i den græske Kunst
netop Jndisferentsen mellem mandlig og qvindelig Skjønhed,
hvorfor hans Former ogsaa ere qvindelige. Ved en Ganymed
derimod er dog allerede Udtrykket i Ansigtet mere væsentligt
Da Skjønheden blev en anden, gjentager i Romantiken
dog Forskjelligheden sig igjen indenfor den væsentlige Lighed.
Medens Aandens Historie (og dette er netop Aandens Hem-
melighed, at den altid har Historie) tør præge sig i Mandens
Aasyn, saaledes at man glemmer Alt, naar blot dens Skrift
er tydelig og ædel, saa vil Qvinden virke paa enanden Maade
som Totalitet, om end Ansigtet har faaet en større Betydning
end i Classiciteten. Udtrykket maa nemlig være en Totalitet,
24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
