Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
hans Storhed, naar han seiret, dog er han aldrig større, end naar
han falder for sig selv. Dette maa nemlig forstaaes saaledes, at
Skjebnen ikke forkynder sig paa en udvortes Maade. Naar
derimod, netop i det Øieblik da menneskeligt talt alt er vundet,
han opdager den tvivlsomme Læsemaade, og nu synker sam-
men, da maa man vel udbryde: hvilken Gigant skulde der ikke
til for at styrte ham. Men derfor formaaede Ingen det, uden
han selv. Den Tro, der underlagde Verdens Riger og Lande
under hans vældige Haand, medens Menneskene troede at skue
et Eventyr, den samme Tro styrtede ham, og hans Fald var
et endnu uudgrundeligere Eventyr.
Derfor er Geniet angest til en anden Tid end de almin-
delige Mennesker. Disse opdage først Faren i Farens Øieblik,
indtil da ere de trygge, og naar Faren er forbi, saa ere de igjen
trygge. Geniet er i Farens Øieblik allerstærkest, derimod ligger
hans Angest i Øieblikket før og Øieblikket efter, dette zittrende
Moment, da han maa underholde sig med hiin store Ubekjendte,
der er Skjebnen. Maaskee er hans Angest netop allerstørst i
Øieblikket efter, fordi Vishedens Utaalmodighed altid voxer i
omvendt Forhold til Afstandens Korthed, da der jo bestandig
bliver mere og mere at tabe,—jo nærmere man har været ved
at seire og allermeest i Seirens Øieblik, og fordi Skjebnens
Consequents netop er Jnconfequents.
Geniet fom saadant kan ikke fatte sig religieust, kommer
derfor hverken til Synden eller til Forsynet, og af denne Grund
ligger det i Angestens Forhold til Skjebnen. Der har aldrig
existeret noget Genie uden denne Angest, med mindre det tillige
har været religieust.
Bliver det staaende ved at være umiddelbart bestemmet
og ved at vende sig ud efter, da bliver det vel stort og dets
Bedrift forbausende, men det kommer aldrig til sig selv og
bliver ikke stort for sig selv. Alt dets Gjerning vender ud efter,
men den om jeg saa maa sige planetariske Kjerne, der udstraaler
Alt, bliver ikke til. Geniets Betydning for sig selv er ingen,
eller ligesaa tvivlsom veemodig som den Deeltagelse, med hvil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
