Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420
in oonoreto, og Angesten derfor har tabt sin dialektiske Tve-
tydighed Dette gjælder om Adam, som om ethvert senere
Individ; thi ved det qualitative Spring ere de fuldkommen lige.
Naar Synden er sat i den Enkelte ved det qualitative
Spring, da er Forskjellen sat mellem Godt og Ondt. Vi have
intetsteds forskyldt den Taabelighed, der mener, at Mennesket
maa synde, derimod have vi bestandig protesteret mod enhver
blot experimenterende Viden, have sagt, hvad vi atter gjentage,
at Synden forudsætter sig selv ligesom Friheden og lader sig
ligesaa lidet forklare af noget Foregaaende som denne. At
lade Friheden begynde som et liberum arbitrium (der intet-
steds har hjemme, jfr. Leibnitz), der ligesaa godt kan vælge
det Gode som det Onde, er fra Grunden af at umuliggjore
enhver Forklaring. At tale om Godt og Ondt som Frihedens
Gjenstand er at endeliggjvre baade Friheden og Begreberne
Godt og Ondt. Friheden er uendelig og fremkommer as Intet.
retteligen) i at opfatte den udvortes Side af det Gode (det Nyttige, det
endelig Teleologiske). Forskjellen mellem Godt og Ondt er vel for Fri-
heden, men ikke in abstraoto. Denne Misforstaaelse kommer af, at man
gjør Friheden til noget Andet, til en Tankegjenstand. Men Friheden er
aldrig in abstraot0. Naar man vil give Friheden et Øieblik til at vælge mel-
lem Godt og Ondt, uden selv at være i nogen af Delene, da er Friheden
netop i det Øieblik ikke Frihed men en meningslvs Reflexion, og hvortil
hjælper saa Experimentet uden til at forvirre. Dersom (sjt venia verbo)
Friheden bliver i det Gode, da veed den slet ikke af det Onde. I denne For-·
stand kan man sige om Gud (vil Nogen misforstaae det, da er det ikke min
Skyld) at han ikke veed af det Onde. Dermed siger jeg ingenlunde, at det
Onde blot er det Negative, das Aufzuhebende; men det, at Gud ikke veed
af det, ikke kan og ikke vil vide af det, er det Ondes absolute Straf. I denne
Forstand bruges Præpositionen uno i det N. T., for at betegne Bortfjernel-
sen fra Gud, Guds, om jeg saa tvr sige, Jgnoreren af det Onde. Naar man
opfatter Gud endeligt, da er det vel nemt nok for det Onde, om Gud vilde
ignorere det, men da Gud er den Uendelige, saa er hans Jgnoreren den
levende Tllintetgjvrelsez thi det Onde kan ikke undvære Gud, endog blot
for at være det Onde. Jeg vil anføre et Skriftsted, 2 Thess. 1, 9 siges der
om dem, der ikke kjende Gud og ikke adlyde Evangeliet: olnysc din-»-
naotseth ozxxspon omoan krym Epocjwyroij w o stod-vid sem osyco M; ckoxnc
7275 uiwa eet-rod-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
