- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
437

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

437

Dog jeg tør ikke videre fortsætte, hvor skulde jeg blive fær-
dig endog blot med algebraisk at nævne, end sige hvis jeg vilde
skildre, vilde bryde Jndesluttethedens Taushed for at lade dens
Monologer blive hørligez thi Monologen er netop dens Tale,
og derfor siger man, naar man vil betegne en Indesluttet, han
snakker med sig selv. Men her stræber jeg kun at give »allem
einen Sinn, aber keine Zunge", som den indesluttede Hamlet
sormaner sine to Venner til.

Imidlertid vil jeg antyde en Collision, hvis Modsigelse er
forfærdelig, som Jndesluttetheden selv er det. Det, den Inde-
sluttede gjemmer i sin Indesluttethed, kan være saa forfærde-
ligt, at han ikke tor udsige det, end ikke for sig selv, fordi det
var som begik han ved selve Udsigelsen en ny Synd, eller som
fristede det ham igjen. For at dette Phænomen skal indtræde,
maa der i Judividet være en Blanding af Reenhed og Ureen-
hed, som sjeldnere forekommer. Snarest skeer det derfor, naar
Jndividet, idet han fuldkommede det Forfærdelige, var sig selv
ikke mægtig Saaledes kan et Menneske i beruset Tilstand have
gjort hvad han kun dunkelt erindrer, men dog veed, at det var
saa vildt, at det er ham umuligt næsten at vedkjende sig sig selv.
Det Samme kan ogsaa være Tilfældet med et Menneske, der
eengang har været sindssvag, og har beholdt en Erindring til-
bage af sin forrige Tilstand. Det, der afgjor, om Phænomenet
er dæmonisk, er Jndividets Stilling til Aabenbarelsen, om han
vil gjennemtrænge hiint Faktum med Friheden, overtage det i
Friheden. Saasnart han ikke vil det, da er Phænomenet dæmo-
nisk. Dette maa man holde skarpt fast; thi selv den, der ønsker
det, er dog væsentlig dæmonisk. Han har nemlig to Villier,
en underordnet, afmægtig, der vil Aabenbarelsen, og en stær-
kere, der vil Jndesluttethedenz men det, at denne er den stærkere,
viser, at han væsentligen er dæmonisk.

for Aabenbarelsen. Derfor kaldes Djævelen ogsaa Løgnens Fader-. At der
nu er stor Forskjel mellem Løgn og Usandhed, mellem·Løgn og Løgn og mel-
lem Usandhed og Usandhed, det har jeg jo altid itidrommet, men Kategorien
er den samme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0449.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free