Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458
siger p.322: at Gemyt er Eenhed af Følelse og Selvbevidst-
hed. J den tidligere Udvikling forklarer han ypperligen, daß
das Gefühl zum Selbstbewußtsein sich aufschließe, und um-
gekehrt, daß der Jnhalt des Selbstbewufztseins von dem Subject
als der seinige gefühlt wird. Erst diese Einheit kann man
Gemiith nennen. Denn fehlt die Klarheit dcr Erkenntniß, das
Wissen vom Gefühl, fo existirt nur der Drang des Naturgeistes,
der Turgor der Unmittelbarkeit. Fehlt aber das Gefühl, so
existirt nur ein abstracter Begriff, der nicht die letzte Jnnig-
keit des geistigen Daseins erreicht hat, der nicht mit dem Selbst
des Geistes Eines geworden ist. (cfr. p. 320 og 21). Naar man
nu igjen retrogradt forfølger hans Bestemmelse af Gefühl,
som Aandens unmittelbare Einheit seiner Seelenhaftigkeit und
seines Bewußtseins (p.242), og da erindrer, at i Bestemmel-
sen af Seelenhaftigkeit er paaagtet Eenheden med den umid-
delbare Naturbestemmelse, saa har man ved at tage Alt dette
sammen en Forestilling om en concret Personlighed
Alvor og Gemyt svare nu til hinanden saaledes, at Alvor
er et høiere og det dybeste Udtryk for hvad Gemyt er. Gemyt-
tet er en Umiddelbarhedens Bestemmelse, hvorimod Alvor er
Gemyttets erhvervede Oprindelighed, dets bevarede Oprinde-
lighed i Frihedens Ansvarlighed, dets hævdede Oprindelighed
i Salighedens Nydelse. Dets Oprindelighed i sin historiske
Udvikling viser netop det Evige i Alvoren, hvorfor Alvoren
aldrig kan blive Vane. Vane afhandler Rosenkrantz kun i Phæ-
nomenologien, ikke i Pneumatologien; men Vane hører ogsaa
her hjemme, og Vane opstaaer, saasnart det Evige gaaer ud
af Gjentagelsen. Naar Oprindeligheden i Alvoren erhverves
og bevares, da er der en Succession og Gjentagelse, saasnart
da Oprindeligheden udebliver i Gjentagelsen, saa er Vanen
staae, er det hoittravende Schema, og hvorledes den aldeles concrete Udvik-
ling kan svare til det. (Som Exempel vil jeg anføre p. 209-211. Das Selbst
— und das Selbst. 1. Der Tod. 2. Der Gegensatz von Herrschaft und
Knechtfchaft·)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
