- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
460

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

460

eller franarrer ham den Hemmelighed, hvad der gjorde ham
alvorlig i Livet? thi man kan vel fødes med Gemyt, men man
fødes ikke med Alvor. Det Udtryk: ,,hvad der gjorde ham
alvorlig i Livet« maa naturligviis tages i prægnant Forstand
om det, hvorfra Jndividualiteten i dybeste Forstand daterer
sin Alvorzthi man kan meget godt, efter i Sandhed at være
bleven alvorlig over det, der er Alvorens Gjenstand, behandle
forskjellige Ting om man saa vil alvorligen, men Spørgsmaalet
er, om man først blev alvorlig over Alvorens Gjenstand. Denne
Gjenstand har ethvert Menneske, thi det er ham selv, og den,
som ikke blev alvorlig derover, men over noget Andet, noget
Stort og Larmende, han er trods al sin Alvor en Spøgefugl,
og kan han end en tidlang skuffe Jronien, han skal volenta deo
nok blive comisk; thi Jronien er nidkjær paa Alvoren. Den,
der derimod blev alvorlig paa rette Sted, han skal netop bevise
sin Aands Sundhed ved at kunne behandle alt Andet ligesaa
godt sentimentalt som spøgende, om det end løber Lllvorens
Gjække koldt ned ad Ryggen, at see ham spøge med hvad der
gjorde dem skrækkelig alvorlige. Men i Forhold til Alvoren
skal den vide ikke at taale nogen Spøg, glemmer den dette,
da kan det hænde den, hvad der hændte Lllbertus Magnus,
da han overmodig trodsede paa sin Speculation imod Gud-
dommens-) at han pludselig blev dum, da skal det hænde den,

D) Cfr. Marbach Gefch. d. Ph. 2den D. p. 302 Not.: Aldertus te-
pente ex asjno kactus philosophus et- ex philosopho asjuus. Cfr. Senne-
mann. 8de B. 2den D. p. 485 Not. En endnu bestemtere Fortælling har
man om en anden Skolastiker, Simon Tornacensis, der meente, at Gud
maatte være ham forbunden, fordi han havde beviist Treenigheden; thi dei-
som han vilde, saa . . . . prokecto si maljgnando et adversando vellem,
kortioribus argumentis seirem illam intirmake et deprjmeudo impro—
bare. Til Tak derfor blev den gode Mand en Nar, der maatte anvende 2 Aar paa
at lære at kjende Bogstaverne. Cfr. Tennemann Gefch d. Ph. 8de B. p. 314
Not. Dette være nu som det være vil, han have virkelig sagt det, eller han
have sagt, hvad man ogsaa tilskrev ham, den i Middelalderen bervmte Blass
phemie om de tre store Bedragere, det han manglede var vist ikke anstrængt
Alvor i at dialektisere, eller i at speculere, men vel i at forstaae sig selv. Anas

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0472.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free