Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470
en Urhøne flyver larmende op, han oplevet Lllt fuldkomnere,
nøiagtigere, grundigere, end den, der blev applauderet paa
Verdenshistoriens Theater, hvis han ikke var dannet sved Mulig-
heden.
Jdet da Jndividet ved Angesten dannes til Troen, da vil
Angesten netop udrydde, hvad den selv frembringer. Angesten
opdager Skjebnen, men idet da Jndividet vil fortrøste sig til
Skjebnen, da slaaer Angesten om, og tager Skjebnen bort;
thi Skjebnen er som Angesten, og Angesten er som Muligheden
et Hexebrev. Naar Judividualiteten ikke saaledes omdannes
ved sig selv i Forhold til Skjebnen, saa vil han altid beholde
en dialektisk Rest, som ingen Endelighed kan udrydde, ligesaa
lidet som Den vil tabe Troen paa Lotteriet, der ikke taber den
ved sig selv, men skal tabe den derved, at han bestandig taber
iSpillet. Endogsaa i Forhold til det allerubetydeligste er Ange-
sten strax ved Haanden, saasnart Jndividualiteten vil luske sig
fra Noget, slumpe til Noget. J sig selv er det en Ubetydelig-
hed, og udenfra af Endeligheden kan Jndividet Jntet lcere
desangaaende, men Angesten gjør kort Proces, den sætter
øieblikkelig Uendelighedens, Kategoriens Trums i, og den kan
Judividualiteten ikke stikke. Frygte Skjebnen i udvortes For-
stand, dens Omskiftelser, dens Nederlag kan en saadan Indi-
vidualitet ikke; thi Angesten i ham har allerede selv dannet
Skjebnen og frataget ham absolut Alt, hvad nogen Skjebne
kan fratage. Socrates siger i Kratyll, at det er forfærdeligt,
at bedrages af sig selv, fordi man altid har Bedrageren hos
sig, saaledes kan man sige, er det en Lykke at have en saadan
Bedraget hos sig, der sromt bedrager, og bestandig vænnet
Barnet fra, førend Endeligheden begynder at fuske derpaa.
Forsaavidt en Jndividualitet i vor Tid ikke saaledes er dannet
i Muligheden, saa har dog denne Tid en ypperlig Egenskab
for Enhver, i hvem der er en dybere Grund, og som begjærer
at lære det Gode. Jo fredeligere og stillere en Tid er, jo nøi-
agtigere Alt gaaer sin regelmæssige Gang, saa det Gode har
sin Løn, desto lettere kan en Individualitet skuffe sig selv betrcef-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
