Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
blemet bemærker han, at man jo kan udsige om den samme
Ting: det er muligt at den er, og: det er muligt at den ikke er-
K. synes at have citeret Stedet som Støtte for sin Paastand, at
Mulighed og Virkelighed er Værens-Bestemmelser.
Epikur lærte, at sandt er hvad der bekræftes af Erfaringen,
falsk hvad der ikke bekræftes eller modsiges. Dette er ganske vist
forstyrrende her, fordi det udelukker Mulighedens Begreb. Men
K. synes at mene, at dette beror paa, at der hos Epikur ikke er
Tale om Væren eller Ikke-Væren, men om en Tings andre
Prædikater, dens »Væsen«.
S.267 Aristoteles’s Lære] J 7cx92 sgayyxfag 13 underføger
Aristoteles det Spørgsmaal, om man kan slutte fra Nødvendig-
hed til Mulighed. Han viser, at dersom man ikke kan slntte fra
»det er nødvendigt at« til »det er muligt at«, saa maa man enten
kunne slutte til »det er ikke muligt at«, eller til »det er muligt
at ikke«; men ingen af Delene kan udsiges om det Nødvendige-
Paa den anden Side: kan man slutte om det Nødvendige at
det er muligt, saa maatte man ogsaa kunne slutte: det er mu-
ligt ikkez thi naar en Ting muligt er, følger almindeligvis at
den muligt ikke er; men dette gælder ikke om det Nødvendige.
Han løser Vanskeligheden ved at paapege, at man ikke i alle
Tilfælde kan slutte fra »det er muligt«, til »det er muligt ikke«;
f. Ex. ikke fra »det er muligt at Jld varmer«, til »det er muligt
at Jld ikke varmer«. Der er altsaa to Slags Mulighed, og fra
Nødvendighed kan der kun sluttes til den ene Slags.
S.268 Neben einander, Rummet] jvfr· Hegels Encyclopiidie
§ 254. — Naturen er efter Hegel Ideens Udfoldelse i Rummet,
Historien dens Udfoldelse i Tiden (Werke lx 2. Udg. S. 89).
en aand rigere Betragtning] vistnok den Hegelske, hvor-
efter Naturen opfattes som en Trinfolge i Jdeens Udvikling.
Stoikeren Chrysipp — Megarikeren DiodorJ Chry-
sippos paastod, at Alt skete ifølge en uforanderlig Skæbne, og
at derfor mange Ting var mulige, som dog aldrig vilde skee.
De, der angreb denne Lære, støttede sig til Skeptikeren Diodors
(4. Aarh.) Definition af det Mulige: muligt er kun hvad der
enten er virkeligt eller vil blive virkeligt (Cicero de kato Kap.
6.7. 9. Cicero drager af Diodors Sætning den samme Slutning
som K. her: at det Forbigangne ikke er mere nødvendigt end det
Tilkommende; kun sees Uforanderligheden i det Forbigangne,
ikke i det Tilkommende). Jvfr. E. P. 1V O 34.
S. 270 Hexeri — blind Allarm] Hentydning til Titlen paa Hol-
bergs Komedie »Hexerie eller blind Allarm«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
