Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
Naturgeschichte der Amphibien ved Bechstein, Weimar 1800, 11
S. 391 og Tavle XXXL
S. 383 i den nyere Videnskab] siden Kant, Religion innerhalb
der Grenzen der bloßen Vernunft (1. Stykke 111). Jvfr. ogsaa
Hegel, Philosophie des Rechts § 139. Philosophie der Religion
11 (Werke Xll 2,2. Aufl.) S. 261.
S. 384 en eller anden aandrig MystagogJ der sigtes vistnok
til Grundtvigs Nordens Mythologi (2. Udg. 1832), hvor der S.
413 tales om Mythe-Smedenes »Falke-Syn« for den historiske
· Gang i Menneske-Livet Ogsaa »Mundharpe« er et Grundtvigsk
Udtryk.
S. 385 Ømij andres- (gnothj sauton)] kend dig selv. —- Det Føl-
gende kan være en Hentydning til Stilling, Philosophiske Be-
tragtninger over den speculative Logik (S. 12). Jvfr. ogsaa Hei-
berg, Judlednings-Foredrag til det logiske Eursus (Prosaiske
Skrifter 1 S. 472).
Kirkens Lære om Opstandelsens Beskaffenhed] Ef-
ter Hase’s Hutterus redivivus § 130,7 beholdes Konssorskellen
i Opstandelsen, dog excluso semine et lacten
Forestillinger om Engle] At Englene er konslose, slutter
man af Lux. 20,34—36. Se Bretschueider, Dogmatik 1 (3. Udg.)
§ 101,2.
de dogmatiske Bestemmelser i Retning af Christi
Person] her tænkes maaskee paa, at der tillægges Christns’s
menneskelige Natur Syndefrihedz se Bretschneider, Dogmatik 11
§ 136.
uuum noer omnes (nl. noris, der sædvanlig tilfoies)]
kender man Een, kender man alle. (Terents’s Phormio 265.)
S. 386 Heiterkeit1 jvfr. Hegel, Philosophie der Religion 11 S. 131.
S.387 omphalo-psychitisk] o: iLighed med de græske Munke
Omphalopsyohoj (Navle-Sjæle) eller Hesychaster, der ved at for-
holde sig fuldstændig roligt og kun stirre paa deres Navle mente
at opnaa en Skuen as den guddommelige Herlighed. —- Det
centrale Jntet er den begelske Philosophis Begyndelse (den
rene Væren = det rene Jntet).
S. 388 agentjaJ Drivfjedre.
«1«7««5 (kjnesjs) egl. Bevægelse; bruges as Aristoteles for at
betegne enhver Forandring. Jvfr. ovenfor S. 265.
re; »7’ Z- (t0 me on), det ikke Værende; rd «x»e5»(to kenon),
det Tomme. -
den, der udsiger det Ikke-Værende o. s. v.] Platon,
Sophisten Fag. 237 e. Om Gendrivelsen af denne Sætning
os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
