Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
kommer en ny Bog ud, og han vender tilbage til sig selv lige-
saa fortumlet og ør i Hovedet som en Kat, der er bleven slagen
af Tønden. Naar blot Læseverdenen kan faae Fastelavnsløier,
saa blæse med Forfatteren. Men Fastelavnsloier maa der til.
Er der ingen Forfatter, saa bemægtiger man sig en eller anden
mistænkelig, der ,,er ifærd med at skrive en Bog,« ind i Tønden
med ham, og nu begynder Lystigheden. Fanden være Forfatter,
naar man ikke veed at have sin private Glæde af en saadan Be-
handling og fremfor Alt veed at narre Læseverdenen, saa den
vel har Noget i Tønden, men ikke Een selv, ikke Eens dybere
Personlighed, men en Personlighed, man selv giver hen lige-
som det Been, Morten Fredriksen lod Retfærdigheden beholde,
da han selv forlod Arresten i Roeskilde. — Hvorfor skriver Jngen
en literair Barselstue? J en saadan seer man Folk, der have
en frappant Lighed med Madamerne i hiin Coinediez Folk,
der dræbe den Ulykkelige med Snak, misundelige, skadefroe Folk,
der have værre Tunge end hine Madamer, og for at gjøre
Lllt complet mangler der vel sjeldent en Rolle, der bedst lod
sig udføre af et Fruentimmer, ligesom der hos Holberg er en
Fruentimmer-Rolle, der udføres af et Mandfolk.
De, der staae sig bedst ved denne Tingenes Orden, ere
Recensenterne, der paa mange Maader, som naturligt er, under-
støttede af Publikum have faaet bragt den Misforstaaelse op,
at Forholdet mellem Forfatter og Publikum er følgende For-
fatteren er en stakkels Stymper, der ingen Ting veed og Jntet
forstaaer, men med Angst og Gru venter paa den strænge Dom-
mer, paa det høistærede Publikums vise og indsigtsfulde Dom.
At Publikum skulde kunne lære Noget af en Forfatter, var jo
ligesaa taabeligt, som at en Professor skulde kunne lære Noget
af den Student, han examinerer. Hvad Forfatteren skriver, er
en Examensstiil, og selv om man havde Udsigt til at staae sig
nok saa godt, Den er jo dog lidt gal, der underkaster sig den,
da man allerede er langt videre ved at lade være at skrive; thi
saa er man jo en integrerende Deel af det høistærede Publikum.
Recensenterne derimod ere det høistærede Publikums høitbe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
