Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Fjernhed er større end det Almene, medens den dog netop der-
ved synker ned til at blive en endelig Magt i samme Forstand,
som Skjønhed, Rigdom, hvis Besiddelse udelukker og adskiller,
men ikke forsonet. Dette forstod den skjønne græske Videnskab,
og derfor er det saa velgjørende at beskæftige sig med den, fordi
den ikke forlod Menneskene i den Hensigt at lyde som en Røst
fra Skyerne, men blev paa Jorden, paa Torvet, hos Menne-
skenes Syssel, hvilket især hiin Mand forstod, der opgav Kun-
sten, opgav Udgrundelsen af de physiske Ting og derpaa begyndte
at philosophere i Værkstederne og paa Torvet. Medens derfor
den græske Videnskab er saa opløftende, er der tillige et tanke-
fuldt Veemod udbredt over den, i hvilket den er forsonet med
det Jordiske. Den kjender fuldtvel sin ophøiede Herkomst, for-
negter den heller ei, men har ingen forfængelig Glæde af For-
skjelligheden og føier sig derfor ind i det Daglige. Den er som
en Gud, der gaaer om i menneskelig Skikkelse, og hvert Øieblik
gjør et Mirakel med det dagligdagse fattige Udtryk, medens
han dog i Alt ligner et almindeligt Menneske, uden forsaavidt
hiint Veemod snart som et let Anstrøg af Tungsind bøier hans
Skikkelse, snart forklarer sia som en guddommelig Spøg, der
forynget hans Skikkelse næsten til Overgivenhed.
Videre har jeg ikke at tilføie, uden forsaavidt jeg her et
Øieblik skulde sysselsætte mig med den Tanke, der kun latent
og som uvedkommende var tilstede under Udførelsen, den Tanke,
i hvilket Forhold jeg mener at sætte mig til Læsere Denne
Overveielse anseer jeg for en Spøg, en letsindig lille Tidsfor-
driv, som man kan anvende en halv Time paa, naar man er
færdig, men heller ikke før. J vore Tider betragter man det
anderledes og mener, at den taabelige Alvorlighed, med hvilken
en Forfatter søger at skabe og at skaffe Læsere, forend han be-
gynder at skrive, at den ungdommelige Letsindighed, med hvil-
ken han udkaster Planer og indvier Menneskene deri, at dette
virkelig er Alvor, der beviser den fnldvoxne Mands Modenhed.
Den, der i sin Betragtning af Livet og Livsforholdene ikke er
kommen saa vidt, at han veed, hvad der kan bære en alvorlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
