Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
mig adskillige Phænomener aldeles uforklarlige. Jeg har læst
philosophiske Opsatser, i hvilke hver Tanke, hvert Udtryk næsten
var af Hegel. Efterat have læst dem igjennem, har jeg tænkt:
hvo er nu egentlig Forfatteren. Hegel, har jeg da sagt til mig
selv, er Forfatteren, den, der har skrevet Opsatsen, er hans Re-
ferent og som saadan er han paalidelig og nøiagtig Dette kunde
jeg forstaae. Dog see! saaledes forholdt det sig ikke, Forfatteren
var en Mand, der var kommen ud over Hegel. Her stod min
Forstand stille, Forfatteren siger: jeg er kommen ud over Hegel;
hvis Artiklen kunde tale, saa vilde den formodentlig sige: hvil-
ken Snak. — Hegel har vidst at redigere hele den nyere Philo-
sophie saaledes, at det seer ud som afsluttede han Alt, og alt
Foregaaende tenderede til ham. En Anden giver nu en lignende
Fremstilling, en Fremstilling der paa et Haar er-uadskillelig
fra Hegels, der altsaa paa ethvert Punkt er gjennemtrængt af
denne finale Tanke, og derpaa tilføier man en Slutnings-Para-
graph, i hvilken man bevidner, at man er kommen ud over Hegel.
Her staaer atter min Forstand stille, og dog hvad er det Hele,
jeg behøver? En Ubetydelighed; to Ord er nok, en lille bitte
kategorisk Bestemmelse betræffende Forholdet til Hegel.
Min videnskabelige Forventning er da, at det maa lykkes
mig trods min Dumhed at blive klog paa Philosophie. Skeer
dette, da er der Ingen, der har Grund til Klage. Jeg ikke, jeg
vil prise mig for det lykkeligste af alle Mennesker; thi jo længere
man har været fra at turde haabe, desto taknemligere vil man
være, jeg skal aldrig glemme alle mine Velgjørere D’Hrr. Sub-
seribenter og alle de ædle Mennesket-, ved hvis Hjælp jeg drev
det til en lykkelig Opkomst i Philosophien. Philosophien kan
heller ikke have Grund til Klage, den vil glæde sig ved, at blive
forstaaeligere for Flere og Flere.
Dog der kan jo ogsaa skee noget Andet; jeg kan blive er-
klæret for at være saa dum, at Philosophien ikke engang kan
indlade sig med mig. ,,J saa Fald er jo Alt tabt, Tidsskriftet
maae gaae ind.« Ingenlunde! Hvor dum jeg end er, kan jeg
dog indsee, at det er umuligt for Philosophien at svare saa uphilos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
